Drømmer du om at bidrage til en flok dejlige børn og unges læring ved at levere sund og varieret mad? Så er jobbet som vores nye kantineleder måske dit næste job! Vi tilbyder en spændende fast stilling på 35 timer, på en mellemstor skole med et godt arbejdsmiljø præget af glade børn og voksne.
Vi søger en ansvarsbevidst og fleksibel kantineleder, der brænder for at være med til at give børn og voksne en god madoplevelse.
Vi forventer at du:
- har mod på en spændende, men travl hverdag, hvor du kommer tæt på både børn og voksne
- har erfaring fra branchen, og har en relevant uddannelse
- har godt humør, gode samarbejdsevner og er pligtopfyldende.
- er morgenfrisk og mødestabil.
- er serviceminded, ansvarlig, grundig og har et godt overblik – også i pressede situationer.
Vi tilbyder: - En fantastisk arbejdsplads med en masse skønne børn og unge.
- Vi har en frisk uformel omgangstone, og selvom vi har travlt, har vi altid plads til et godt grin.
- Et job på en skole med ca. 765 elever.
- En skole med fokus på det gode arbejdsmiljø.
- Et job med plads til stor indflydelse på kantinens drift.
- I vores kantine kan du forvente en travl, udfordrende og afvekslende hverdag med højt humør.
Ansvar og arbejdsopgaver
Jobbet som Kantineleder favner bredt og kræver, at du er serviceminded og professionel i relationen til samarbejdspartnere. Du motiveres af at medvirke til at skabe læring for børn. Du har øje for at udvikle og se muligheder i, at inspirere børn og voksne til nye retter.
Opgaverne i jobbet er mangeartede, og du vil have ansvaret for følgende:
- Planlægning og produktion af kantinens udbud, herunder varme og lune retter
- Produktion af friskbagt brød
- Klargøring af salater m.m.
- Anretning og klargøring til visse arrangementer (receptioner/møder/kurser)
- Klargøring og salg ved disken
- Pakke elevmælk
- Varebestilling m.m.
- Ansvarlig for kvalitetssikring og egenkontrol
- Rengøring af køkken, opvask og oprydning
- Varebestilling og håndtering af fødevarer i kantinen
Kantinen arbejder bl.a. ud fra følgende målsætning:
- Høj faglighed – herunder sikrer sundt og ernæringsrigtigt madtilbud til elever og personale på skolen
- Økonomisk sans ift. planlægning og prissætning af måltider
- Inddrager og lytter til eleverne og er modtagelig overfor elevernes forslag og ideer til mad m.m.
- Være udadvendt og smilende
- Du og hermed kantinen er en vigtig del af skolen
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Du ansættes på Sølystskolen med reference til administrationslederen i det administrative fællesskab for Nord Øst 2.
Arbejdstiden vil være ca. 6.00 -13.00 efter aftale. Din arbejdstid placeres på 40 uger om året, hvor skolens kantine er åben, men din løn fordeles over hele året.
Hvis du vil vide mere:
Ønsker du yderligere oplysninger omkring stillingen, kan du kontakte kantineleder Sissi Hansen på telefon 41858301 eller administrationsleder Jette Jul Nevado på telefon 25377553.
Skulle du have lyst til at se arbejdspladsen inden du søger, er det muligt at lave en aftale med Sissi for et uformelt besøg.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Har dette vakt din interesse, og kan du genkende dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 14. november 2025
Vi forventer, at afholde samtaler den 26. november 2025.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!