Sølystskolens SFO 2.årgang - Stærk profil til klasseledelse søges

Fast stilling på 37 timer pr. 1. august 2026.

Vi søger en engageret og fagligt stærk klassepædagog til en fast stilling på 2. årgang med stærke kompetencer inden for klasseledelse og mentalisering.

Som klassepædagog er du en central voksen i børnenes hverdag, både i undervisningen og i SFO-tiden. Du skal kunne etablere tydelige rammer, skabe ro og struktur samt understøtte børnenes deltagelse i fællesskabet gennem en anerkendende og reflekteret pædagogisk tilgang.

Du bliver primær pædagog omkring klassen i SFO-delen og en aktiv del af klasseteamet. Stillingen indebærer delt klasselærerfunktion med særligt ansvar for klassens sociale årsplan, som udvikles og løftes i tæt samarbejde med klasse og SFO årgangsteam. Her forventes det, at du kan arbejde systematisk med børns trivsel og sociale udvikling, herunder med blik for børns intentioner, følelser og perspektiver.

I SFO’en arbejder du tæt sammen med øvrige klassepædagoger, specialklassepædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere om at skabe en varieret, tryg og udviklende eftermiddag for børnene.

Om Sølystskolens SFO

Sølystskolens SFO er opdelt i tre afdelinger: 0. klasse, 1.–2. klasse og 3. klasse. Vi har ca. 300 børn og næsten 100 % tilmelding.

Vores pædagogiske fundament bygger på udvikling af konstruktive fællesskaber og børns sociale kompetencer. Vores børnesyn tager afsæt i, at børn gør det godt, hvis de kan, samtidig med at vi arbejder ud fra forståelsen af, at alle er én, men én iblandt.

Det betyder, at vi arbejder med at forstå og støtte børns adfærd ud fra deres forudsætninger, og at vi som voksne tager ansvar for relationer, deltagelsesmuligheder og fællesskaber. Mentalisering er dermed en central del af vores tilgang til børnene.

Samarbejdet mellem skole og SFO er højt prioriteret og veludviklet. Lærere og pædagoger arbejder i fælles team omkring klasserne og skaber sammen en varieret og sammenhængende skoledag. Her spiller pædagogen en vigtig rolle i klasseledelsen, både selvstændigt og i samarbejde med lærerne.

Vi har mange års erfaring med inklusion og arbejdet med børn med særlige forudsætninger. Hos os er alle børn en del af fællesskabet, og alle medarbejdere har et fælles ansvar for, at inklusion lykkes i hverdagen.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet pædagog
  • har stærke kompetencer inden for klasseledelse og kan skabe tydelige, trygge og forudsigelige rammer for børnene
  • arbejder bevidst med mentalisering og har blik for børns perspektiver og intentioner
  • tager ansvar og arbejder konstruktivt med de opgaver, der ligger foran dig
  • er fleksibel og omstillingsparat med børnenes behov som pejlemærke
  • er engageret og kan bevare overblik og ro 
  • kan arbejde selvstændigt med afsæt i fælles beslutninger
  • arbejder aktivt med vores børnesyn og gør det mærkbart for børn og forældre
  • kommunikerer klart og tydeligt, både mundtligt og skriftligt


    Vi tilbyder:
  • et engageret personale og en nærværende ledelse med fokus på trivsel og fælles opgaveløsning
  • en arbejdsplads med høj faglighed, hvor klasseledelse og relationskompetence prioriteres og udvikles
  • indflydelse og medansvar i opgaveløsningen
  • en stilling med klasseledelse og arbejde både i undervisningen og i SFO
  • en arbejdsplads med mange års gode og brede erfaringer i arbejdet med specialopgaver i folkeskolen



    Løn og ansættelsesvilkår:
    Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
      
    Ugentligt timetal: 37 timer

    Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


    Hvis du vil vide mere:
    For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte SFO-leder Stig Thesbjerg Leonhardt på telefon 29 20 43 03.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  22. juni 2026
 Samtaler forventes afholdt senest fredag d. 26. juni 2026.


Om os
[Indsæt evt. 4-5 linjer om din afdeling her]
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
31348
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Stig Thesbjerg Leonhardt Fritidspædagogisk leder Sølystskolen - Sfo
Afdeling:
Sølystskolen - Sfo
Lokation: Egå Havvej 5, 8250, Egå, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018