Sølystskolens SFO søger Fritidspædagogisk Leder

Da vores fritidspædagogiske leder fra 1.jan.2025 skal tage over som SFO/Indskolingsleder på skolen, søger vi ny FPL fra 1.feb.2026.

Den fritidspædagogiske leder er sammen med SFO-leder ansvarlig for at tegne SFO’ens pædagogiske profil. Den fritidspædagogiske leder er gennem organisering og handling tæt på praksis primært den, der understøtter pædagogikken i hverdagen. I parløbet SFO-Leder/FPL deler vi opgaverne hensigtsmæssigt imellem os i den samlede SFO. 
 

Sølystskolens Skolefritidsordning er opdelt i tre afdelinger: En 0.kl. afdeling, en 1.-2.kl. afdeling og en 3. kl. afdeling. Vi har ca.300 børn i SFO’en; heraf ca.30 specialklassebørn

Vi har en stærk pædagogisk profil, hvis kernepunkt er udviklingen af konstruktive fællesskaber og børns sociale kompetencer i den forbindelse. 

Vi har igennem mange år løbende udviklet vores samarbejde med undervisningsdelen, og lærere og pædagoger er i dag organiseret i fælles team med lærerne omkring en klasse, og er gensidigt meget glade for dette samarbejde. Det giver et rigtigt godt afsæt i forhold til det fælles arbejde, der ligger i en varieret skoledag. Her løser pædagogerne opgaver selvstændigt samt i fællesskab med lærere omkring trivsel, bevægelse, faglig undervisning og understøttende undervisningsaktiviteter.

I Sølystskolens SFO har vi igennem en årrække arbejdet med udvikling og inklusion af børn med særlige forudsætninger og har en god kultur omkring det, som alle tager del i.  Det betyder konkret, at alle børn er en del af vores samlede hverdag, og at alle ansatte aktivt skal forholde sig arbejdet med denne opgave i dagligdagen ind i det samlede fællesskab.

Vi forventer at du…

  • er uddannet pædagog
  • har en solid pædagogfaglig ballast i teori og praksis; gerne med et stærkt afsæt i fritids- og/el. specialpædagogik.
  • tager konstruktivt fat på de opgaver, der ligger foran dig
  • har et stort organisatorisk overblik
  • er fleksibel i opgaveløsningen, så vi kan flytte os til gavn for børnene
  • er engageret og kan bevare roen
  • kan arbejde selvstændigt med afsæt i teamets fælles beslutninger
  • kan formulere dig tydeligt i skrift og tale
  • kan veksle hensigtsmæssigt og udnytte dynamikken i skiftet mellem børnetid og ledelsestid

Vi tilbyder:

  • En velfungerende SFO 
  • Et engageret personale og en engageret ledelse, der arbejder tæt sammen om opgaveløsningen – og trives i det
  • En arbejdsplads med muligheder og indflydelse for den enkelte medarbejder
  • Mulighed for efteruddannelse


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
For eventuelle yderligere oplysninger kontaktes Stig Thesbjerg Leonhardt (29204303).

Der er ansøgningsfrist d.16. dec. 2025 kl. 12.00. Stillingerne skal søges elektronisk. Samtaler afholdes d.18.-19.dec. 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  16. december 2025
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted den  18-19. december. 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
29262
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Stig Thesbjerg Leonhardt Fritidspædagogisk leder Sølystskolen - Sfo
Afdeling:
SFO - Sølystskolen
Lokation: Egå Havvej 5, 8250, Egå, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018