Om jobbet:
Vi har brug for ekstra hænder i sommerferien, så vores ernæringsassistenter kan holde en velfortjent ferie på skift. Derfor søger vi efter en stabil, ansvarsfuld og engagerede medarbejder, der kan hjælpe fra uge 28-33. Vi forventer, at du ikke afvikler ferie i den periode, hvor du er ansat.
Vi sørger for introduktion, så du føler dig klædt godt på til arbejdet og ellers er du ikke alene, da der altid er en ernæringsassistent, der er kendt på Havkær. Udover at være fast i køkkenet, så vil du også skulle varetage rengøring samt andre ad hoc opgaver på plejehjemmet.
Du vil min. have 20 timer om ugen i køkkenet, hvor du primært vil stå med opvask, hjælpe med små praktiske opgaver og fx bage en kage eller småkager. Så du behøver ikke være en haj til at lave mad, men skal være villig til at følge en opskrift. De resterende timer vil du i en periode stå for rengøring af beboernes lejligheder og fællesområder.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten
fortrinsvis at være om dagen.
Kandidatens profil:
Derfor skal du vælge os:
Vi er et mangfoldigt team, der består af mange forskellige fagligheder, herunder SOSU-hjælpere, -assistenter, sygeplejersker, ergoterapeut, fysioterapeut, ernæringsassistenter og en pædagog, som alle har det mål at skabe et meningsfuldt hverdagsliv for vores beboere.
Vi er en god blanding af medarbejdere med forskellig erfaring, hvilket giver en god dynamik og gode sparringspartnere. Vi tror på, at der skal være plads til alle og det gør os stærke.
Om afdelingen:
Plejehjemmet Havkær er beliggende i Tilst og rummer 38 lejligheder fordelt i 4 huse. Husene er år tilbage blevet forbundet af gange, så man frit kan bevæge sig mellem husene. Hvert hus har en lille gårdhave med blomster, gyngesofa og mulighed for, at beboerne kan nyde solen med en kop kaffe.
Selvom plejehjemmet er opdelt i 4 separate huse, så arbejder vi som ét plejehjem, hvor vi er afhængige af hinandens kompetencer.
Vi er et velfungerende plejehjem, hvor vi arbejder struktureret og vil bruge vores tid bedst muligt, så beboerne får den bedste omsorg. Vi vil også gerne arbejde endnu mere med kvalitet i vores hverdag og har masser af ambitioner.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Helle eller Susanne på telefon 51576216 eller forstander Camilla Skov Andersen, 23323134 eller osc@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 27.05.2023. Samtaler afvikles løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.