Om jobbet:
Søskrænten søger en pædagogmedhjælper til en 37 timers stilling i børnehaven.
Søskrænten er en integreret institution i Stavtrup Dagtilbud, med børn fra 0 – 6 år. Vi har 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper.
Din profil:
Det kan være, du er ny i faget – eller har nogle års erfaring med børn, vigtigst er at du grundlæggende elsker børn og den skønne og uforudsigelige hverdag, det skaber at være i et hus med mange børn.
Det er vigtigt for dig, at vores institutioner fungerer som et helt hus, med et tæt samarbejde mellem vuggestue og børnehave. Du ser dig selv som en holdspiller, der ser hele institutionen som din arbejdsplads.
Vi forventer, at du:
Har et positivt livs- og menneskesyn
Er engageret og fleksibel
Er en tydelig, synlig og anerkendende person
Har en anerkendende tilgang til kommunikation
Er nysgerrig på egen og andres faglighed og ideer
Kan sætte aktiviteter i gang ude som inde
Kan favne og rumme forskelligheder
Har en sikker og imødekommende fremtræden
Kan arbejde med en mindre børnegruppe
Har overblik og godt humør
Kan se muligheder i stedet for begrænsninger
Hos os får du mulighed for at være en del af:
En velfungerende personalegruppe med høj faglighed
En velfungerende børne- og forældregruppe
Et charmerende hus med mange muligheder
Personlig og faglig udvikling, hvor du får lov til at bruge og udvikle dine kompetencer
Et hus med faglig sparring, vidensdeling, støtte og godt humør
Gode fysiske rammer
En engageret og aktiv forældregruppe
En del af et velfungerende dagtilbud, med fokus på fælles læring og udvikling
Om os:
Vi er placeret midt i det naturskønne Stavtrup. Det er nemt at komme hertil med bus – eller det er muligt at cykle hertil langs Brabrandstien, hvis du bor i Århus eller Viby.
I Stavtrup dagtilbud skaber vi plads til fordybelse og nærvær. Vi værner om de nære relationer, tryghed og omsorg. Vi er et rummeligt fællesskab der har øje for det enkelte barns ressourcer og den gode historie.
Vi arbejder ud fra inklusionstanken med en anerkendende pædagogik, og med klare mål ud fra ”Den Pædagogiske Læreplan” samt Stavtrup Dagtilbuds lokale arbejdsgrundlag.
Vi har personalegrupper med god energi og højt humør som lægger stor vægt på høj faglighed og kompetenceudvikling. Vi arbejder ud fra pædagogisk frihed under ansvar og vægter det gode samarbejde med kollegaer og forældre højt.
De værdier, vi arbejder efter, bygger på åbenhed og gensidig respekt. Vi formidler vores værdier gennem en god og glad tone, så alle børn og voksne føler sig set og hørt fra første dag, de træder ind i huset. Vi tror på det skaber trivsel.
Vi søger 1 pædagogmedhjælper, der er med til at skabe og fastholde den gode ånd i Stavtrup.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Trine Halle Nielsen på telefon 23 32 99 24.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Hvis dette vækker din interesse, glæder vi os til at modtage din ansøgning senest 21-04-2026.