Specialpædagog til Dr. Alexandrines Bhv

Specialpædagog til selvejende Børnehave Dr. Alexandrines børnehave

Dr. Alexandrines børnehave søger pr. 1/5- 2025 eller hurtigst muligt en specialpædagog til et spændende job. Du skal være primærpædagog for en dreng på 3 år med betydelig nedsat udvikling bl.a. på det sproglige, sociale og følelsesmæssige plan. Stillingen er på 17 timer om ugen og er tidsbegrænset med udløb 31/10-2025. Drengen er tilknyttet en stue med 20 andre børn.

Der skal arbejdes ud fra fast genkendelig struktur i det daglige, hvor der skiftes mellem skærmede aktiviteter i mindre rum og stimulerende aktiviteter i børnefællesskaberne på stuen.

Lidt om os
Dr. Alexandrines børnehaver er en del af det selvejende Dagtilbud ”Børnebåndet” der ud over os består af yderligere 3 afdelinger. Dr. Alexandrines børnehave er normeret til 60 børn fordelt på 3 stuer. Børnene er aldersintegrerede på stuerne. 

Vores hverdag består primært af planlagte pædagogiske aktiviteter, hvor vi arbejder med børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi prioriterer samtidig, at børnene kan lege, være spontane og have indflydelse på, hvad der skal ske. Vi lægger stor vægt på, at det enkelte barn føler sig som en del af fællesskabet.

Børnebåndet som arbejdsplads
Det er vigtigt for os, at du som medarbejder hos os trives og føler dig motiveret i jobbet; du skal i dagligdagen føle arbejdsglæde og have mulighed for at fokusere på dine kerneopgaver. Vi vægter samarbejde i og på tværs af afdelingerne højt, idet vi mener, at en fælles kultur og ståsted giver en uvurderlig synergi. Ud over samarbejdet inden for Børnebåndet har vi også stor fokus på samarbejdet mellem børnehaven og forældrene. Det er vigtigt for os, at vi sammen skaber de bedste udviklingsmuligheder for barnet/børnene, blandt andet gennem at være rollemodeller for dem i dagligdagen.

Vi søger en pædagog som: 

  • er uddannet pædagog gerne med specialisering indenfor special/social
  • drives af at arbejde struktureret og målrettet efter beskrevne handleplaner indenfor udvikling af det sproglige, sociale og motoriske område
  • Kan arbejde med visualisering, konkreter og tegn til tale for at stimulere den sproglige udvikling
  • Ønsker at arbejde med en inkluderende tilgang i det omfang, det lader sig gøre
  • Arbejder ud fra et ressourcesyn og anerkendende tilgang ift. Børn, forældre og kollegaer
  • er nærværende, anerkendende og inkluderende i mødet med børnene og har en positiv tilgang til forældresamarbejdet
  • har en tydelig mimik og gestik der kan understøtte de sproglige hensigter og have en nysgerrig og undersøge tilgang til drengens intentioner for kommunikation
  • Kan se dig som en del af fællesskabet, trods din status som specialpædagog

 

Vi kan tilbyde dig:

  • en arbejdsplads, hvor du har mulighed for at have medindflydelse og sætte dit præg på hverdages aktiviteter
  • Løbende specialpædagogisk sparring og vejledning
  • en arbejdsplads med høj faglighed og fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 
  • et fagligt miljø, hvor der reflekteres over pædagogisk praksis og stor fokus på kvalitet og det gode børneliv
  • en arbejdsplads hvor det prioriteres, at man har tid til forberedelse
  • en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og kan grine sammen
  • en velfungerende børnehave med glade børn, forældre og kollegaer

 

Hvordan søger jeg jobbet
Du kan søge jobbet gennem vores online system. Her vil alle dine oplysninger blive behandlet fortroligt, og kun relevante personer vil få adgang til dine data.

Til ansøgningen skal du vedlægge eksamensbevis samt eventuelle udtalelser.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen eller have en rundvisning i børnehaven, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lea Forsberg på telefon 41 85 71 31. Du kan også læse mere om os på www.boernebaandet.dk

Ansøgningsfristen er: 25/4-2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 18

Løn efter gældende overenskomst. Arbejdstiden vil som udgangspunkt planlægges tre dage om ugen i tidsrummet 9-14 samt tid til forberedelse og møder.

Dr. Alexandrines børnehave er en del af Det selvejende Dagtilbud Børnebåndet, der ud over os består af Ellen Gades børnehave, Lauge Koch Børnehave og Skt. Johannes børnehave.  I et selvejende dagtilbud er der kort afstand mellem dagtilbudsbestyrelsen, ledelsen og medarbejderne, hvilket betyder at vi er i stand til at handle hurtigt på idéer og forslag, der bliver stillet. Vi har gennem de seneste mange år ligget højt i vores medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Dette skyldes blandt andet, at vi har prioriteret at skabe det gode arbejdsliv, hvor arbejdsglæde og samarbejde er i højsædet. Vi har stor fokus på den enkelte medarbejder og deres ønsker inden for videreuddannelse. Det er vigtigt, at medarbejderen har tid til at have fokus på sin kerneopgave med det pædagogiske mål for øje.


 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
26731
Frist:
Arbejdstid: Deltid
Ansættelse: Tidsbegrænset
1. Kontaktperson:
Lea Forsberg Pædagogisk leder Børnehaven Dronning Alexandrines
Afdeling:
Børnehaven Dronning Alexandrines
Lokation: Fuglesangs Alle 16, 8210, Aarhus V, Danmark
OM AARHUS KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.

VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018