Specialplejehjemmet Skovvang søger en social og sundhedsassistent - i fortrinsvist dagvagt

Om jobbet:
Er du social- og sundhedsassistent – og har du hjertet med, når du arbejder med mennesker med demens?

Så er det måske dig, vi leder efter til Boligafsnit Ceder Allé, Skovvang – Aarhus Kommunes specialplejehjem for mennesker med demens.

På Skovvang er vi stolte demensnørder. Vi ved at mennesker med demens ikke passer ind i en standardløsning, og derfor gør vi os umage – hver eneste dag. Vi ser mennesket før sygdommen, relationen før opgaven og mulighederne frem for begrænsningerne.

Her bliver du en del af et hus med høj faglighed, stor nysgerrighed og kollegaer der brænder for det de laver. Vi hjælper hinanden, griner sammen og deler vores viden, fordi vi ved at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Hos os handler en god dag ikke kun om pleje

Den handler om at skabe øjeblikke, der giver mening.

Måske bliver det en gåtur i haven. En dans i stuen. En kop kaffe på terrassen. En sang, der vækker minder. En snak med en pårørende, der går hjem med ro i maven. Eller et smil fra en beboer, som fortæller dig, at du ramte rigtigt.

Det er de små øjeblikke, der gør den store forskel.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.


Din profil:
Vi håber, du...

  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • har lyst til at arbejde med mennesker med demens – eller gerne vil blive endnu dygtigere
  • arbejder med nærvær, faglighed og respekt
  • kan skabe tryghed, struktur og overblik
  • ser værdien i samarbejdet med både beboere, pårørende og kollegaer
  • er nysgerrig, reflekterende og har lyst til at udvikle dig.
     

Derfor skal du vælge os:
Vi investerer i dig fra første dag. Du får et grundigt introforløb, stærk faglig sparring og kollegaer, der altid står klar til at hjælpe.

Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter, demenskoordinatorer og andre specialister, som alle arbejder mod det samme mål: At skabe den bedst mulige hverdag for vores beboere.

Vi tror på, at høj faglighed og hjemlighed sagtens kan gå hånd i hånd.

Har vi vakt din nysgerrighed?

Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Ring gerne til forstander Amran Hassan på tlf. 21 54 94 99 hvis du vil høre mere om jobbet – eller send din ansøgning allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at møde vores nye kollega.


Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Amran Hassan, tlf. 21 54 94 99 eller mail amhar@aarhus.dk


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 18. august 2026.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
31752
Frist:
Tiltrædelse: 01-10-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Amran Hassan Forstander Leder Ceder Allé +4521549499
Afdeling:
Boligafsnit Ceder Allé
Lokation: Skovvangsvej 97, 8200, Aarhus N, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018