Vi søger en pædagogisk leder, som med engagement og faglighed vil være tæt på hverdagen i Vuggestuen Åhøjen. Du skaber trygge rammer for både børn og medarbejdere og leder gennem relationer og fælles retning. Vi leder efter dig, der med høj faglighed og stærke relationelle kompetencer vil være med til at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel, læring og udvikling.
Vi tilbyder dig:
Medarbejdere, forældre og lederteam ser frem til at møde dig og byde dig velkommen.
Vores tidligere leder har haft delt ledelse af Åhøjen og Åkanden. Vi er stolte af, at hun nu skal bruge sine kompetencer som konsulent i Aarhus Kommune – det bliver hun rigtig god til.
På grund af den øgede kompleksitet ved at have delt ledelse har vi drøftet organiseringen og søger derfor en leder, som vil fortsætte med at skabe en rød tråd i arbejdet med leg og læring.
Om Åhøjen
Vuggestuen Åhøjen er vores nyeste og mindste afdeling i Strandens Dagtilbud. Vi er en lille vuggestue, som blev etableret for 2 år siden. Så tænker du os i alder – kan vi kravle og gå, men er så klar til at lære at løbe sammen med dig. Vuggestuen Åhøjen er smukt placeret på Skodshøjen 2 i et roligt boligområde, hvor hverdagen byder på masser af muligheder for nærvær, leg og udforskning. Vi har kort afstand til grønne områder, små stisystemer og åbne legepladser, som vi bruger i vores pædagogiske arbejde. Udenfor har vi en stor legeplads, hvor naturen får lov at være sig selv. Her er små kroge til hemmelige lege, åbne områder til fart og bevægelse – og masser af steder, hvor fantasien kan slå rødder.
Vi har nogle dejlige, store indendørs lokaler, der gør det muligt at understøtte børnenes naturlige læring og udvikling. Vi er fordelt på 2 grupper: Søhestene og Søstjerne. Vi arbejder målrettet på at skabe trygge, legende og anerkendende miljøer, hvor børnene kan udfolde og udvikle sig i fællesskab. Vi tror på, at det er i relationerne, vi udvikler os – og sammen skaber vi en god og meningsfuld hverdag.
Vi er et team på 8 medarbejdere, som glæder os til at byde en ny pædagogisk leder velkommen - en leder, der vil være tæt på hverdagen og aktivt bidrage til udviklingen af vores pædagogiske praksis og refleksion.
I hele dagtilbuddet er vi i gang med et fælles aktionslæringsforløb med afsæt i neuropsykologiske udviklingsteorier, hvor legen er omdrejningspunktet for vores pædagogiske tilgang. Vi ser frem til, at du som leder bliver en aktiv deltager i dette forløb og støtter medarbejdergruppen i at omsætte de nye kompetencer i praksis. Hos os vil du ofte høre spørgsmålet: “Husk at sende til nogen frem for til noget”– et udtryk for vores fokus på tilknytning, selvregulering og samspil, som skaber nye udviklingsmuligheder for alle børn. Legen er central i vores hverdag og i barnets udvikling – det er her, barnet lærer sig selv og sine omgivelser at kende.
Medarbejder siger: ”Vi kan ikke sige det ikke virker før vi har prøvet det”. Vi tror på, at vi udvikler pædagogikken gennem nysgerrighed, afprøvning og fælles refleksion – og at mod og samarbejde er en forudsætning for kvalitet.
Forælder siger: ”Som forældre oplever vi et tæt og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi bliver mødt med åbenhed, dialog og faglighed. Vi føler os inddraget og trygge, fordi vores barn bliver set, og fordi der lyttes til både barnets og vores perspektiv. Som forældre mødes vi altid i garderoben, hvor et smil, en hurtig fortælling eller en lille observation kan gøre en stor forskel”.
Om jobbet
Som pædagogisk leder i Åhøjen bliver du nøglen til at føre huset videre og samtidig inspirere til nytænkning. Vi forventer, at du – sammen med vores engagerede medarbejdere – omsætter Børne- og Ungepolitikken og dagtilbuddets fokusområder til en praksis, der giver mening i hverdagen. Du skal stå i spidsen for udviklingen af læringsmiljøer både inde og ude – og have blik for, hvordan vi skaber de bedste rammer for det enkelte barns trivsel, leg og udvikling. Da vi er en mindre institution, vil der også være børnetimer i denne stilling.
Fokusområder for den nye leder
I din ansøgning beder vi dig forholde dig refleksivt til følgende fire centrale perspektiver på pædagogisk ledelse:
Om Strandens lederteam
”Det har vi aldrig prøvet før, så det kan vi sikkert godt. "Frit efter Pippi Langstrømpe.
Vi søger som sagt to nye ledere til vores lederteam (den anden til Vg. Åkanden) med opstart den 1. august. Vi er et lederteam, der har fokus på pædagogisk udvikling, kvalitet og ledelse. For os er ledelse en holdsport. Derfor har vi en fælles kurs, men vi behøver ikke være ens i vores måde at udføre ledelse på. Vi er heller ikke ens i vores vilkår, og det taler vi åbent om.
Vi har et konstant fokus på børneperspektivet og høj faglighed. Vi er optaget af neuropsykologisk udviklingsleg – herunder tilknytning, selvregulering og samspil. Vi er alle uddannede legekaptajner, og flere af os er aktuelt i gang med et kompetenceudviklingsforløb om tilknytningsbaseret forældresamarbejde. Vi forventer, at du på sigt gennemfører begge uddannelser.
Siger du ja til os, vil du allerede den 13. august 2026 møde Børn- og Unge-chefen i Nordøst til vores læringssamtale. Her sætter vi i et lærende fællesskab retningen for Strandens Dagtilbud i de kommende år.
Vi er et lederteam med forskellige erfaringer og tilstræber at mødes ugentligt. Den fælles tid bruger vi på at udvikle vores ledelse og vores fælleskerneopgave. Vi finder støtte hos hinanden og udvikler os sammen som ledere, så vi lykkes med vores opgave. Vi har tillid til hinanden og står i et forpligtende ledelsesfællesskab, hvor vi alle tager ansvar. Vores fælles drivkraft er konstant udvikling – med kerneopgaven i centrum. Det er netop den, der binder os sammen og giver retning i vores fællesskab.
Du bliver en del af et lederteam med solid pædagogisk og ledelsesmæssig faglighed – og med en smittende energi, der bidrager til dagtilbuddets fremtidige udvikling. Vi arbejder tæt sammen, deler viden og erfaringer og støtter hinanden i at skabe de bedste rammer for både børn og medarbejdere.
Lederteamet siger:
”Vi forstår ledelse som et greb ind i et forpligtende fællesskab, hvor vi sammen arbejder med og omkring kerneopgaven. Vi tør være sårbare.”
Der er udarbejdet et onboardingforløb til dig, hvor alle i lederteamet er dine mentorer. Vi afprøver en ny mentorordning med udgangspunkt i opgaveporteføljen og har et håb om, at den kan understøtte psykologisk tryghed og udvikling i lederteamet, når vi byder to nye kolleger velkommen.
Helle er vores seneste nye leder. Hun startede den 1. januar 2026 og siger:
”Lederteamet har en god størrelse og er nemt at lande i.”
Vi leder efter en kollega og leder, der vil lære, vil dele og vil tage ansvar sammen med os. Kan du se dig selv i et ledelsesfællesskab, hvor tillid, mod og faglighed går hånd i hånd, så håber vi, at du sender os din ansøgning.
Derfor skal du vælge os
LÆS OM #DetViGør i Børn og Unge:
Om dagtilbudfor alle (en del af bredere børnefællesskaber): Dagtilbud for alle børn (aarhus.dk)
Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge (aarhus.dk)
Om Brederebørnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)
Om Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)
Om Børne- og ungepolitik: Børne- og ungepolitik
Ledelse: God ledelse på alle niveaueri Børn og Unge
Læs mere om os: Vuggestuen Åhøjen
Har du spørgsmåltil stillingen, eller ønsker du at besøge os, kan du kontakte Dagtilbudsleder Marianne Jepsen på telefon 2920 4099 eller majep@aarhus.dk
Om dig
Du er pædagogisk uddannet og fagligt velfunderet med erfaring indenfor 0-6 års området.
Du har måske ledelseserfaring; alternativt har du erfaring med ledelsesprocesser, der giver dig potentialet og et mindset til at træde ind i lederrollen. Du er fortrolig med og kan nemt tilegne dig viden om digitale værktøjer og formidle disse til medarbejderne.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Der indhentes børneattest samt straffeattest.
Årslønnen for en pædagogisk leder vil være ca. 507.175 kr. ekskl. pension og eventuelle tillæg for uddannelse.
Vi ser fremtil at læse din ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skaludfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Her er de vigtige datoer i vores rekrutteringsproces:
Ansøgningsfrist: 17. maj 2026
Udvælgelse 18. maj
Første samtalerunde: 20. maj kl 13.00
Anden samtalerunde: 28. maj kl 14.00
Der medvirker HR konsulent i ansættelsesprocessen, hvor vi bruger kognitiv test og personlighedstest. Test og testinterview vil foregå den 22. eller 26. maj. Der indhentes referencer mellem første og anden samtalerunde.
Vi håber, at du kan starte d. 1. august 2026
I Børn og Unge sætter vi børnene i centrum
Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
I Børn og Unge bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen og af hinanden på tværs af professioner og ledelsesniveauer. Vi tror på, at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet – de viser problemet. De voksne tager ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.