Studentermedhjælper til SoMe i Sport & Fritid

📢 Er du vild med digital kommunikation – og har du lyst til at gøre en forskel i det lokale fritidsliv? 

Vi leder efter en nysgerrig og selvstændig studentermedhjælper, der vil være med til at styrke vores digitale fortællinger og bringe Sport & Fritid tættere på borgerne via sociale medier. 


Hvem er vi? 

Sport & Fritid er en del af Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune, og vi arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer for idræt, bevægelse og fællesskaber i kommunen. Vi er et team med mange forskellige fagligheder – og vi glæder os til at få dig med ombord! 


Dine opgaver 

Som studentermedhjælper hos os kommer du bl.a. til at: 

  • Være SoMe-ansvarlig for udvalgte lokale Facebookgrupper – her skal du spotte, skrive og dele de gode historier fra hverdagen i vores idræts- og fritidsfaciliteter. 
  • Bidrage til at udvikle og drive Sport & Fritids Instagram-profil – og gerne komme med idéer til nye formater. 
  • Indgå i vores netværk af indholdsproducenter på tværs af hele Sport & Fritid. 
  • Starte dine egne små projekter – vi bakker dig op og hjælper dig i gang. 
  • … og selvfølgelig få masser af sparring og indsigt i, hvordan kommunikation foregår i en offentlig forvaltning. 
     

Hvem er du? 

  • Du er i gang med en videregående uddannelse – fx inden for journalistik, kommunikation, medievidenskab, IT eller noget i den stil. 
  • Du har flair for formidling – både skriftligt og visuelt, gerne også med video. 
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og byder ind med dine egne idéer. 
  • Du er ikke bange for at kaste dig ud i noget nyt – og du har mod på at grave dig ned i det kommunale maskinrum for at finde de historier, der venter på at blive fortalt. 
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med at lave grafisk materiale.  
     

Praktisk info 

  • Stillingen er en studentermedhjælperstilling på ca. 6-7 timer om ugen – med fleksibilitet ift. eksamensperioder. 
  • Stillingen er tidsbegrænset til 30. juni 2026 med mulighed for forlængelse 
  • Arbejdspladsen er Sport & Fritid, Fjordsgade forenings- og fritidshus, Aarhus C. 
  • Tiltrædelse: Snarest muligt 

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at få dig med på holdet 💬📸🎯 


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 6-7 timer 

Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 1. december 2025 til 30. juni 2026.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til projektkoordinator, Johanne Munch på telefon 29209019.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 17. november
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 47.
 

Kopi af eksamensbevis skal vedlægges. 


Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet. 

Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 
 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
28907
Frist:
Arbejdstid: Deltid
Ansættelse: Tidsbegrænset
1. Kontaktperson:
Marie Tandrup Stabsleder Sport og Fritid Sekretariat +4529209460
Afdeling:
Sport og Fritid Sekretariat
Lokation: N.J. Fjords Gade 2, 8000, Aarhus C, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018