Sundhedsfaglig leder til Rusmiddelcenter Aarhus´ behandling af borgere med opioid afhængighed

Har du en stærk sundhedsfaglig profil og tiltrækkes du af at arbejde tværfagligt? Har du lyst til at være på en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og en spændende målgruppe? Har du lyst til at arbejde med et område, som har stor opmærksomhed, både politisk og fagligt? Kan du bedst lide at arbejde i dagtimerne i hverdagene? Så læs videre.

 

Rusmiddelcenter Aarhus (RCA) søger en afdelingsleder til den sundhedsfaglige indsats for borgere i substitutionsbehandling. Den sundhedsfaglige indsats består af heroinassisteret behandling, substitutionsbehandling, sundhedsklinik og abstinensbehandling. Afdelingslederen får direkte ledelsesansvar for 16 sygeplejersker og 4 social- og sundhedsassistenter og bliver sammen med den behandlingsansvarlige læge og den socialfaglig leder en del af en tæt tredelt ledelse for RCAs substitutionsbehandling. 

Du kommer samtidig til at indgå som en del af Rusmiddelcentrets samlede lederteam, bestående af i alt 6 afdelingsledere og en centerchef. 

Ansættelsen påbegyndes snarest muligt. Arbejdstiden er placeret i dagtimerne i hverdagene. Dit primære arbejdssted er Sumatravej 3, 8000 Aarhus C.

Som sundhedsfaglig leder i Rusmiddelcenter Aarhus bliver dine vigtigste opgaver at konsolidere og fortsat udvikle den sundhedsfaglige og tværfaglige behandlingsindsats for borgere med opioidafhængighed. Da der er tale om en bred målgruppe, som har meget forskelligartede behandlingsbehov, er det vigtigt, at du er i stand til at understøtte en fleksibel og rummende tilgang til de mennesker, der søger behandling i Rusmiddelcentret.   

Dine opgaver bliver primært:

  • Personaleledelse af sundhedsfaglige medarbejdere ansat i substitutionsbehandling og heroinassisteret behandling.
  • Indgå i fælles ledelse af substitutionsområdet med behandlingsansvarlig læge og socialfaglig afdelingsleder.
  • Tilrettelægge arbejdet i samarbejde med medarbejderne efter faglige mål, værdier og administrative krav, så det inspirerer, motiverer, udfordrer og stiller udviklingsorienterede krav til medarbejderne.
  • Understøtte tværfagligt samarbejde mellem lægerne og sundheds- og socialfaglige medarbejdere.
  • Sikre høj kvalitet og udvikling af den sundhedsfaglige indsats i hele RCA i henhold til lovgivning og sundhedsfaglige instrukser.
  • Medvirke til at gennemføre centrets mål gennem tydelig kommunikation og respekt over for borgerne og samarbejdspartner.
     

Din profil:

  • Du er uddannet sygeplejerske, gerne med erfaring fra rusmiddelbehandling. 
  • Du forstår vigtigheden af at arbejde tværfagligt. 
  • Du har erfaring med borgergruppen, og kan håndtere de uforudsete episoder, der ofte opstår med målgruppen.
  • Du arbejder struktureret, er kommunikativ stærk, rummelig, nærværende, favner dagens udfordringer med godt humør og brænder for målgruppen.
  • Du har ledelseserfaring og ved, at en af dine vigtigste opgaver er at få det bedste frem i dine medarbejdere, så de trives og opgaverne løses på et kvalitativt højt niveau.
  • Du er visionær og er god til at bevare overblikket
     

Derfor skal du vælge os: 

  • Et udfordrende og spændende arbejde i et udviklende miljø
  • Afvekslende arbejdsopgaver og et stærkt tværfagligt samarbejdsmiljø
  • En velfungerende arbejdsplads med høj faglighed og godt arbejdsmiljø
  • Du bliver en del af et godt lederteam med fælles faglig ledelsesudvikling og ledelsessupervision
     

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fast stilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer (uden vagter). Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst, grundlønstrin L10. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Morten Aagaard 4185 4046 eller centerchef Helene Bygholm Risager på telefon 2920 8403. Læs mere på RCAs hjemmeside: RCA

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vedlæg CV og relevante bilag inkl. referenceliste.

Ansøgningsfrist: Mandag den 26. januar 2026.

Vi forventer, at 1. samtale finder sted tirsdag den 3. februar 2026. Hvis du inviteres til 2. samtale, finder den sted onsdag den 4. februar 2026
 
Om os
RCA er Aarhus kommunes gratis rådgivnings- og behandlingstilbud til voksne (over 18 år), der har et alkohol- eller stofproblem. Rusmiddelbehandlingen er tværfaglig og består ofte af både en social-, sundheds- og lægefaglig indsats. Behandlingstilgangen er evidensbaseret og foregår ofte i tæt samarbejde med pårørende og andre kommunale og regionale indsatser. Vores kerneopgave er at bidrage til forandring af stof- og alkoholrelaterede udfordringer.
Vi er i alt 110 medarbejdere i RCA.

  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

26-01-2026

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
29654
Frist:
Tiltrædelse: 01-03-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Morten Aagaard Lillebæk Leder RCA Socialfaglig +4541854046
2. Kontaktperson:
Helene Bygholm Risager Centerchef Rusmiddelcenter Aarhus +4529208403 +4529208403
Afdeling:
Rusmiddelcenter Aarhus
Lokation: Sumatravej 3A, 8000, Aarhus C, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018