Om jobbet:
Som forebyggelseskonsulent arbejder du med forebyggende hjemmebesøg.
Det forebyggende hjemmebesøg er som udgangspunkt et besøg i borgerens eget hjem, hvor samtalen tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for den enkelte borger.
Aarhus Kommune har valgt at prioritere indsatsen som led i Ældrelovens §4. Indsatsen har et forebyggende og sundhedsfremmende sigte med det formål at understøtte ældre borgeres mulighed for en alderdom med mest mulig selvstændighed i den daglige livsførelse. Målgrupperne for indsatsen er valgt ud fra en vurdering af, at der er et forebyggelsespotentiale.
Formålet er at øge den enkelte borgers trivsel og sundhed – og derved styrke borgerens mulighed for at kunne klare hverdagen på egen hånd.
Magistraten for Sundhed og Omsorg er opdelt i tre geografiske distrikter og det forebyggende hjemmebesøg er for nuværende organiseret i tre teams - et til hvert distrikt. Den opslåede stilling er forankret ved Team Midt, men der kan forekomme opgaver og besøg i hele Aarhus Kommune. Opgaven, du skal varetage, foregår ved, at du besøger borgerne alene i borgerens hjem. Du skal forvente at kunne håndtere op til tre borgerbesøg om dagen og have din egen opgaveportefølje før, under og efter besøget.
Kandidatens profil:
Vi søger en medarbejder med en sundhedsfaglig uddannelse på professionsbachelorniveau og gerne med kommunalt kendskab samt erfaring fra primærsektoren.
Vi lægger vægt på, at du:
Derfor skal du vælge os:
Du får syv erfarne forebyggelseskonsulenter, med forskellige faglige baggrunde, som kolleger og de står alle klar til at byde dig velkommen og introducere dig til jobbet. Vores kultur er kendetegnet ved åbenhed og en forventning om, at man er med til at præge indsatser og prioriteringer indenfor de givne rammer.
Vi afholder netværksmøde med alle forebyggelseskonsulenterne hver måned, hvor der er plads til faglig sparring, erfaringsopsamling, drøftelse af udviklingstiltag, og møde med eksterne og interne samarbejdspartnere.
Derudover bliver du en del af en afdeling med 14 forskellige sundhedsindsatser, hvor vi arbejder med synergier på tværs og prioriterer samarbejde og brobygning - for at skabe mest mulig værdi for borgerne.
Om afdelingen:
I Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET arbejder vi for at afhjælpe de største sundhedsudfordringer i Aarhus og for at skabe mere lighed i sundhed. Vi er med til at understøtte, at Aarhus skal være en by, hvor borgerne trives, er sunde og hvor fællesskaber er for alle.
Du bliver en del af en afdeling med 65 kolleger og to ledere. Vi har en stærk tværfaglig tilgang, sætter kerneopgaven i centrum, og vægter det kollegiale samarbejde og fællesskab højt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 01.12.25
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Tor Fabian, leder i Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET på tlf. 29129182 eller tokf@aarhus.dk.
Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 21.10.25.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 27.10.25
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.