SYGEPLEJERSKE SØGES TIL BARSELSVIKARIAT I HEROINKLINIKKEN, RUSMIDDELCENTER AARHUS

Da en af vores kollegaer går på barsel, søger vi en sygeplejerske til et barselsvikariat i Heroinklinikken i Rusmiddelcenter Aarhus (RCA) med start den 01-06-2026. 

Det er en tidsbegrænsede stilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen med weekendarbejde hver 4. weekend. Arbejdstiden er placeret i tidsrummet 8.00-16.00, og du arbejder på Rusmiddelcenterets adresse på Sumatravej 3, 8000 Aarhus C. 

Om jobbet:
Heroinklinikken er et behandlingstilbud med lægeordineret heroin i kombination med metadon til en gruppe stofafhængige borgere, som på trods af konventionel substitutionsbehandling, fortsat har et vedvarende og skadeligt forbrug af opioider. Kerneopgaven i Heroinklinikken er at sikre, at borgerne tilbydes den rette behandling med henblik på at fastholde borgeren i et stabilt forløb, og hvor der er fokus på en helhedsorienteret behandling med skadesreduktion og øget livskvalitet for øje. 

I Heroinklinikken er der ansat 8 sygeplejersker, som arbejder i et tæt tværfagligt samarbejde med Rusmiddelcenterets læger og socialfaglige behandlere. Arbejdet med borgerne er komplekst, og fokus er på vurderingen af somatisk tilstand, medicinsk, sociale - og helbredsmæssig vejledning bl.a. i samarbejde med Rusmiddelcenterets læger, socialfaglige behandlere, psykiatrien, mestringsvejleder, hjemmeplejen,  Tilsyn, praktiserende læger og sygehuse. 

Vi har fokus på en tæt opfølgning med borgerne, hvor du som sygeplejerske har opfølgende samtaler, både med nyopstartede borgere i klinikken samt med de allerede indskrevne borgere. 

Vi søger en kollega, der er fagligt velfunderet og i stand til at bevare overblikket i pressede situationer, samt have borgerne i fokus. 

Din profil:
Din profil:

Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske.

Derudover er det en fordel, at du:

  • Har interesse og gerne erfaring med addiktiv sygepleje
  • Har grundlæggende viden eller interesse for substitutionsbehandling
  • Er systematisk i din tilgang til arbejdet, samt i stand til at prioritere og bevare overblikket over dine og teamets opgaver
  • Har respekt og forståelse for målgruppen
  • Har erfaring med konflikthåndtering og deeskalering
  • Er professionel med stærke relationelle kompetencer og gode kommunikative egenskaber
  • Kan indgå i teamarbejde på tværs af faggrænser og har respekt for forskelligheder

Er reflekterende over dig selv og din praksis — både i teamet og på supervision

Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde:

  • Et fagligt spændende og udfordrende job
  • Spændende og alsidige arbejdsopgaver inden for det socialsygeplejefaglige felt
  • Et job hvor du gør en forskel for borgerne og hjælper dem til en bedre hverdag
  • Mentor og introduktionsplan
  • Grundkursus i Heroinbehandling
  • Et professionel og engageret team af kollegaer
  • Indflydelse på eget arbejde 
  • Supervision
  • Recovery orienteret tilgang
  • Faglig udvikling
  • Godt humør og grin


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Stillingen er med tiltrædelse den 01-06-2026. Stillingen er i gennemsnit 37 timer om ugen, hvor arbejdstiden er placeret inden for tidsrummet kl.08 - 16 på hverdage, dog med weekendarbejde hver 4. weekend. 

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sundhedsfaglig leder Rikke Therkildsen på tlf. 41856198. Læs mere om centret på RCAs hjemmeside: RCA

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. Du skal vedlægge ansøgning, cv samt relevante eksamensbeviser, udtalelser mm.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 12-04-2026. Vi forventer at afholde samtaler den 16-04-2026 kl. 0830 - 1600.

Om os
RCA er Aarhus kommunes gratis rådgivnings- og behandlingstilbud til voksne (over 18 år), der har et alkohol- eller stofproblem. Rusmiddelbehandlingen er tværfaglig og består ofte af både en social-, sundheds- og lægefaglig indsats. Behandlingstilgangen er evidensbaseret og foregår ofte i tæt samarbejde med pårørende og andre kommunale og regionale indsatser. Vores kerneopgave er at bidrage til forandring af stof- og alkoholrelaterede udfordringer.
Vi er i alt 110 medarbejdere i RCA.
 

  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

12-04-2026

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
30469
Frist:
Tiltrædelse: 01-06-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Tidsbegrænset
1. Kontaktperson:
Rikke Bülow Therkildsen Sygeplejerske RCA Sundhedsteam
Afdeling:
Rusmiddelcenter Aarhus
Lokation: Sumatravej 3A, 8000, Aarhus C, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018