Sygeplejerske søges til Plejehjemmet Havkær i distrikt Nord, Aarhus Kommune - Genopslag

Om jobbet:
Plejehjemmet Havkær søger en sygeplejerske med en bred faglig rygsæk og hjertet på rette sted, som har lyst til at indgå i et tværfagligt team og bidrage til at skabe trivsel og livskvalitet for vores beboere. 

Da en af vores dygtige sygeplejersker skal ud at opleve verden, søger vi en ny sygeplejerske i et vikariat frem til september 2028.

Vi søger dig, der brænder for at skabe livskvalitet for beboerne på plejehjemmet Havkær sammen med tværfaglige kolleger, beboere og deres familier. Du bliver en del af et velfungerende team med høj faglighed og positiv energi og sammenhold.

En typisk hverdag på Havkær kan være, at du møder ind til vores morgenmøde, hvor beboerne gennemgås (triagering) og aktuelle problemstillinger som skal vurderes. Derefter koordinerer du dagens program med din sygeplejerskekollega, for at koordinere, hvem, der varetager hvilke opgaver. Derefter skal du med ud til beboerne, så du kan støtte SOSU assistenter og hjælpere i de komplekse forløb, eller fordi du er i gang med den sygeplejefaglige udredning. Måske er der en beboer, der er dårlig, hvilket kræver hurtig kontakt til plejehjemmets læge og pårørende, for at afklare videre behandling. Måske skal du arrangere et hjemmebesøg, fordi du er forløbsansvarlig for en ny beboer. Mulighederne er mange og du er selv med at sætte rammerne. 

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt med weekendvagt hver 14. uge.

Din profil:
Vi søger en sygeplejerske, som kan indgå i vores tværfaglige team med godt humør og en positiv energi.

Derudover så tænker vi, at: 

  • Du drives af faglighed og med blik for at skabe livskvalitet for beboerne og deres netværk.  
  • Du kan samarbejde, arbejde selvstændigt, justere og evaluere beboernes i tæt samarbejde dine kolleger og huset øvrige samarbejdspartner f.eks. plejehjemslægerne, der kommer fast til stuegang hver 14. dag.
  • Du er omstillingsparat i en hverdag, hvor det eneste sikre er, at det kan være uforudsigeligt. 
  • Du tør at italesætte problemstillinger og tage svære samtaler med beboere og pårørende. 
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og struktureret, men samtidig er du en del af et fællesskab. 
     

Derfor skal du vælge os:
Vi er et mangfoldigt team, der består af mange forskellige fagligheder, og vi har respekt for hinandens faglighed. Vi er en god blanding af kollegaer med forskellig erfaring, hvilket giver en god dynamik og gode sparringspartnere. Vi tror på, at der skal være plads til alle, og det gør os stærke. 

Som sygeplejerske på Havkær får du mulighed for:

  • At arbejde med det hele menneske. 
  • Udvikle din sygeplejefaglige viden.
  • Mulighed for at opstarte, følge forløb og indsatser over tid.
  • En god sygeplejegruppe på tværs af plejehjemmene i distrikt nord.
  • At arbejde med kvalitetsarbejde som en del af forbedringsteamet.


Om afdelingen:
Plejehjemmet Havkær er beliggende i Tilst og rummer 38 lejligheder fordelt i 4 huse. Husene er år tilbage blevet forbundet af gange, så man frit kan bevæge sig mellem husene. Hvert hus har en lille gårdhave med blomster, gyngesofa og mulighed for, at beboerne kan nyde solen med en kop kaffe. 

Selvom plejehjemmet er opdelt i 4 separate huse, så arbejder vi som ét plejehjem, hvor vi er afhængige af hinandens kompetencer.

Vi er et velfungerende plejehjem, hvor vi arbejder struktureret og vil bruge vores tid bedst muligt, så beboerne får den bedste omsorg. Vi vil også gerne arbejde endnu mere med kvalitet i vores hverdag og har masser af ambitioner.


Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. november 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Maria Leegård Thomsen på tlf.nr.: 2332 3134 eller mail: maleth@aarhus.dk.                         


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 20. september 2026.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
31992
Frist:
Tiltrædelse: 01-11-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Vikariat
1. Kontaktperson:
Maria Leegård Thomsen Forstander Forstander Havkær 23323134
Afdeling:
Plejehjem Havkær
Lokation: Mosealléen 1-3, 8381, Tilst
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018