Sygeplejerske søges vores tværfaglige team i Skelager, Aarhus Kommune

Sygeplejerske til team Skelager 

Brænder du for at arbejde med klinisk sygepleje, borgeroplæring og rehabilitering i forhold til borgere, der bor i eget hjem? Kan du lide at arbejde med længerevarende borgerforløb, hvor du har mulighed for at opbygge et godt kendskab og en tættere relation til borgerne? Motiveres du af at understøtte borgere i at vedligeholde deres helbred og funktionsevne, så de i videst muligt omfang kan leve det liv, de ønsker? 

Trives du i en helhedsorienteret tilgang til borgerne?

Så er du lige den nye kollega, vi venter på!

Hos os bliver du en del af et velfungerende og engageret team, hvor vi har stor respekt for hinandens faglighed, og hvor samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Vi prioriterer høj faglig kvalitet og arbejder målrettet for at skabe sammenhængende og meningsfulde borgerforløb.

I Aarhus Kommune arbejder vi med fokus på borgernes livskvalitet, selvbestemmelse og værdighed. I Team Skelager bliver du en central del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor din sygeplejefaglige viden er med til at gøre en konkret forskel i borgernes hverdag.

Vi arbejder rehabiliterende og helhedsorienteret. Vi støtter borgerne i at genvinde og bevare deres funktionsevne, så de kan leve et meningsfuldt liv.

Du følger borgerens udvikling tæt, og når forløb stabiliseres, overdrages opgaver til social- og sundhedsassistenterne. Det giver plads til, at du kan fokusere på de komplekse sygeplejefaglige opgaver – samtidig med, at vi sikrer kontinuitet og kvalitet i plejen.

 

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt

Der arbejdes hver 6. weekend

Om afdelingen:

Hos Pleje & Rehabilitering Team Skelager bliver du en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor faglighed, udvikling og samarbejde går hånd i hånd. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skabes i fællesskab gennem ordentlighed, hjælpsomhed og godt humør – samtidig med, at der er plads til forskelligheder og individuelle styrker.

 

I Team Skelager arbejder vi i to faste tværfaglige teams bestående af sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. Det giver gode muligheder for både mono- og tværfaglig sparring, og vidensdeling, faglig udvikling og refleksion er en naturlig del af hverdagen. Derudover har vi et stærkt netværk af sparringspartnere på tværs af organisationen, blandt andet diætister, farmakonomer, kvalitetsudviklere, APN og nøglepersoner inden for demens, hjerneskade, misbrug, psykiatri og socialt udsatte.

Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor alle faggrupper bidrager aktivt til den samlede indsats omkring borgeren. Vores mål er at skabe sammenhængende og velkoordinerede forløb, der tager udgangspunkt i borgerens ønsker, behov, ressourcer og potentialer. Du får derfor både ansvar og mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil – selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger på tværs af fagligheder.

Borgerne i Team Skelager har vidt forskellige behov og livssituationer, hvilket gør hverdagen både spændende og varieret. Du vil møde både komplekse og mindre komplekse rehabiliterings- og omsorgsforløb og samarbejde tæt med borgere, pårørende, nøglepersoner, MSB og øvrige samarbejdspartnere. Derfor er ingen arbejdsdage ens – men alle dage er meningsfulde.

Som ny i Team Skelager bliver du taget godt imod. Du får en grundig introduktion, et godt følgeskab og kolleger, der altid er klar til at hjælpe, sparre og besvare dine spørgsmål. Vi lægger vægt på, at du hurtigt bliver en del af fællesskabet og føler dig tryg i både opgaverne og samarbejdet. Er du nyuddannet, så er der mulighed for at få et introforløb med andre nyansatte, hvor der er plads til erfaringsudveksling.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt tværfagligt team med fokus på faglighed og samarbejde
  • En god introduktion og oplæring efter dine kompetencer
  • Høj grad af egen og selvstændig indflydelse på at løse opgaven i samråd med borgere og kolleger.
  • En arbejdsplads hvor vi vægter det gode humør højt.
  • Et spændende job i udvikling og med mange udfordringer.
  • Et stærkt samarbejde i netværk med 2 andre hjemmeplejeteams, hvor vi hjælper hinanden.

 

 

Dine opgaver:

  • Kompleks sygepleje
  • Pleje og støtte til borgere med bl.a. demens, psykiatriske problemstillinger, hjerneskade og Parkinson 
  • Forløbsansvar med fokus på helhedspleje 
  • Oplæring af borgere og pårørende – herunder i velfærdsteknologiske løsninger 
  • Tæt samarbejde med pårørende, praktiserende læger og hospitaler 
  • Formidling og oplæring af kolleger samt mulighed for tovholderfunktioner inden for dine interesseområder

 

Din profil:
Vi forestiller os, at

 

  • Du er uddannet som sygeplejerske. Gerne med erfaring fra primærsektoren, men ikke et krav
  • Du motiveres af at understøtte borgerne i at vedligeholde deres helbred og funktionsevne, så de kan leve et meningsfuldt liv.
  • Du kan lide at indgå i længerevarende relationer med borgere og pårørende og følge borgernes udvikling
  • Du er fagligt funderet, ansvarlig og har mod på at tage klinisk lederskab
  • Du skal være deltagende i helhedspleje og kunne se meningen med dette
  • Du ser styrkerne ved at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring borgerforløb
  • Du formår at skabe tillidsfulde relationer, arbejder selvstændigt og deltager aktivt i det tværfaglige team
  • Du arbejder rehabiliterende hos borgerne 
  • Du har erfaring med dokumentation og cura, men ikke et krav

 

 

 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 1. september 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Nicklas Pedersen på 24847966 eller paon@aarhus.dk 

 

 

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

 

Ansøgningsfristen er den 23. juli 2026

 

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 27. juli 2026 kl. 10-12 

 

   I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 

 

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. 


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
31571
Frist:
Tiltrædelse: 01-09-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Nicklas Overgaard Amdi Pedersen Viceleder Hj.pl. Skelager
Afdeling:
Hj.pl. Skelager
Lokation: Skelagervej 33, 8200, Aarhus N, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018