Om jobbet:
Brænder du for at arbejde med klinisk sygepleje, borgeroplæring og rehabilitering i forhold til borgere, der bor i eget hjem? Kan du lide at arbejde med længerevarende borgerforløb, hvor du har mulighed for at opbygge et godt kendskab og en tættere relation til borgerne? Motiveres du af at understøtte borgere i at vedligeholde deres helbred og funktionsevne, så de i videst muligt omfang kan leve det liv, de ønsker?
Så er du lige en den nye kollega, vi venter på!
Vi søger nye kollegaer til vores team, fordi vi Aarhus Kommune har valgt at styrke fagligheden. Det betyder, at vi i vores team får mulighed for at ansætte en ny sygeplejerske, som indgår i et tæt samarbejde med resten af vores netværk, der består af Tilst, Tilst/Sabro, Lystrup og Trige/Toftegården.
Tanken bag tilføjelsen af ny sygeplejersker, uden at der følger flere opgaver med, er, at vi får mere tid til at dykke ned i sygeplejeopgaverne. Får mulighed for at følge borgerforløbet tæt, og sikre de sygeplejefaglige indsatser i tæt samspil med tværfaglige kollegaer.
I Pleje og Rehabilitering ønsker vi at skabe de bedste vilkår for, at borgerne skal opleve sammenhængende og velkoordinerede forløb, der tager udgangspunkt i deres ønsker, behov, ressourcer og potentialer.
I hjemmeplejen varetager vi primært sygepleje, pleje og praktisk hjælp, træning og rehabilitering for borgere, der har brug for støtte i en længerevarende periode.
Vi arbejder ud fra en rehabiliterende og tværfaglig tilgang med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, borgeroplæring og borgersikkerhed. Vi arbejder med afsæt i systematikken i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel.
Borgerforløb i Pleje og Rehabilitering omfatter både komplicerede forløb for terminale, kronisk syge og multisyge borgere, samt mindre komplicerede forløb for borgere, der primært får støtte til praktiske opgaver eller mindre plejeopgaver.
I Pleje og Rehabilitering arbejder vi i tværfaglige teams, så borgerne oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb af høj faglig kvalitet. Det gør vi gennem vores tværfaglige og monofaglige møder, hvor vi deler viden og sparrer om borgerne, samt arbejder med egen kompetenceudvikling. Tværfaglige møder foregår i teamet, mens de monofaglige møder dels er med de nærmeste kolleger i vores samarbejdsnetværk og dels på tværs af distriktet.
Om Team Tilst
I vores team er der ansat social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter og en fysioterapeut samt en kompetenceudviklende sygeplejerske og fysioterapeut.
Sammen med sosu-personalet, terapeuterne og sygeplejerskerne i teamet kommer du til at arbejde rehabiliterende med borgernes mål og helhedssituation. Det er derfor vigtigt, at du har et godt klinisk blik. Vi har dygtige og erfarne medarbejdere – både faglærte og ufaglærte.
I teamet ønsker vi gennem løbende kompetenceudvikling at opretholde en høj faglighed, god trivsel og et godt arbejdsmiljø, hvor alle bidrager.
Som sygeplejerske kan du få stor indflydelse på udviklingen i teamet i samarbejde med lederteamet, og dine kolleger.
Arbejdstid
Stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Forventningen er primært dagvagter samt weekendvagt hver sjette weekend.
Din profil:
Derfor skal du vælge os:
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. september 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse leder Anne Ringsted Jacobsen på anrija@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 10.08.2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler d. 22.08.2025.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.