Om jobbet:
I vores sundhedsenhed varetager vi rehabiliterende indsatser for ”nye borgere i korterevarende forløb, og som ikke tidligere har været i kontakt med Sundhed- og Omsorg”. Det gør vi både hos borgere der er visiteret efter serviceloven og den nye ældrelov. Vores fælles opgave er at bringe hinandens kompetencer i spil, så kerneopgaven løses med høj faglig kvalitet i samarbejde med borger, pårørende, interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi varetager også sygeplejeopgaver efter sundhedsloven i vores sundhedsklinik.
Dine opgaver:
- Du varetager sygeplejefaglige opgaver i de rehabiliterende forløb
- Du varetager palliativ sygepleje til terminalt syge borgere
- Du arbejder systematisk med udredninger.
- Du foretager indsamling og analyse af borgers helbredstilstande og funktionsevnetilstand, og varetager planlægning af, udførelse og opfølgning af forløb og faglige interventioner.
- Du er forløbsansvarlig for borgerforløb, hvor du skal koordinere forløbet med det tværfaglige team og eksterne samarbejdspartnere.
- Du skal varetage opgaver med tildeling af pleje og praktisk hjælp, samt hjælpemidler.
- I alle dine opgaver har du fokus på rehabilitering og borgeroplæring med udgangspunkt i borgers ønsker og ressourcer og inddragelse af borgers familie, netværk, frihedsteknologi og overdragelse af sygeplejeindsatser til social-og sundhedsassistenter og social-og sundhedshjælpere
Sygeplejeindsatser varetages både i borgers eget hjem og i sundhedsklinikkerne. Der er tale om dagvagter samt weekendvagt ca. hver 4. uge. Intet aften- eller natarbejde.
Din profil:
Vi lægger vægt på fagligt engagement, tværfagligt samarbejdsevner og flair for koordinering af mange opgaver.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet sygeplejerske
- Har kørekort, da vi er et udekørende team
- Har erfaring med at varetage klinisk sygepleje og kunne rådgive, vejlede og motivere borger til at bevare eller opnå styring over eget liv og hverdag
- Er dokumentationsvant og har forståelse for vigtigheden af korrekt dokumentation
- Kan lide at arbejde selvstændigt, er struktureret og ansvarsbevidst
- Trives i en travl hverdag med mange planlagte og akutte opgaver
- Ser styrkerne i et tværfagligt samarbejde, er holdspiller og tager ansvar for fællesskabets trivsel
- Ser det som en spændende og udviklende opgave at være med til at få et team til at fungere
- Arbejder efter gældende instrukser
- Arbejder med borgers mål for øje
Derfor skal du vælge os:
- Vi tilbyder en grundig introduktion og oplæring
- Vi tilbyder et fællesskab af et stærkt og kompetent tværfagligt team
- Vi tilbyder et selvstændigt arbejde med spændende udfordringer, stor grad af medindflydelse og handlefrihed
- Vi er et velfungerende team som bruger og anerkender hinandens kompetencer
- Du får en flok dygtige og engagerede kolleger som brænder for deres fag
Om afdelingen:
Vi er et velfungerende, tværfagligt team, som mangler endnu en sygeplejerske, da en af vores sygeplejersker har fået ny funktion i vores sundhedsenhed. I sundhedsenheden har vi to afdelinger - en i Tranbjerg og en i Beder. Du vil blive tilknyttet afdelingen i Beder. Her er vi er ca. 20 kolleger, som fordeler sig på sosu-hjælpere, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, diætister, en ressourcekoordinator og en leder.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. oktober 2025
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Louise Rosenlund på telefon +4541859910 eller på mail louro@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 21. august 2025
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 22. august 2025
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!