Taler du flydende børnesprog? Er du 100-metermester i overblik? Har du sort bælte i børneledelse?

Vi er Børnehuset Tværgade, normeret til 40 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn. Vi er modige, men også helt almindelige mennesker, der arbejder med en anerkendende, inkluderende pædagogisk praksis. 
Vi mangler en ny pædagog med mulighed for stedfortræderfunktion til vores team. Stillingen er som udgangspunkt tilknyttet i en børnegruppe med børn i alderen 3.5-6 år. 

HAR DU LYST TIL AT:

  • Være med til at skabe et udviklingsparat arbejdsfællesskab, der er løsnings- og læringsorienteret? 
  • Være med til at skabe de bedste læringsmiljøer for børnene og den bedste arbejdsplads for kollegaer? 
  • Være en del af et hus, hvor vi har forskellige kompetencer, erfaringer og køn?

OM OS I BØRNEHUSET TVÆRGADE

Vi:

  • er nærværende, nysgerrig og reflekterende – både over egen og andres praksis.
  • arbejder efter Nest-principperne.
  • ser hverdagspædagogik og rutiner som et mulighedsrum for vigtig læring og kompetenceudvikling.
  • øver os i at sætte børnenes deltagelse i spil mest muligt. 

Vi tilbyder:

  • en professionel kultur, hvor vi arbejder positivt, anerkendende og inkluderende i forhold til børnene, forældrene og hinanden. Vi arbejder struktureret i vores grupper, samtidig med at vi handler som et fælles hus, hvor alle hjælper hinanden til gavn for børnene. Der er 3 børnehavegrupper, og du vil få ansvaret for den ene.
  • at du bliver en del af en personalegruppe, hvor du kan bidrage til en forsat god atmosfære og arbejdsglæde. Vi kommer alle på arbejde for at skabe den bedste hverdag for børnene og hinanden.  
  • Vi tager afsæt i ’Den styrkede pædagogiske læreplan’ og ’Professionelle Læringsfællesskaber”. Vi er optaget af at understøtte arbejdet med inkluderende fællesskaber og skabe en struktur i læringsmiljøerne, så alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet. 
  • Vi ligger midt i Malling med gode muligheder for ture i nærmiljøet, tæt på natur og strand.
  • Vi har en dejlig legeplads med mulighed for mange forskellige aktiviteter.

OM DIG

Vi forventer, at du:

  • er uddannet pædagog 
  • har et positivt mindset, er åben for nye og udviklende måder at se tingene på, også egen praksis – at du tør prøve nyt og fejle eller juble. 
  • har gode kommunikative kompetencer i tale og på skrift.
  • har overblik og kan skabe en struktureret hverdag for børn og kollegaer.
  • besidder basale it-kompetencer.

LEDELSEN I BØRNEHUSET TVÆRGADE

På ledelsesfronten vil du opleve en:

  • ung sprudlende leder, der vægter faglighed, refleksionsvillighed og etik.
  • nærværende leder, der vægter struktur, synlighed og kendskabet til alle børn højt.
  • leder, der møder sine medarbejdere i øjenhøjde og sætter personlig udvikling højt.

Du er meget velkommen til at ringe til pædagogiske leder, Laura Enevoldsen, på 24 78 37 83 for at aftale et besøg eller få svar på eventuelle spørgsmål. Du kan desuden læse mere på vores hjemmeside: Børnehuset Tværgade (aarhus.dk)

Vi er en del af Beder -Malling dagtilbud, der består af 11 afdelinger. 
 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  03-05-2026
 
Vi afholder samtaler løbende 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
30729
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Laura Schmidt Enevoldsen Pædagogisk leder Børnehuset Tværgade +4524783783
Afdeling:
Børnehuset Tværgade
Lokation: Tværgade 3, 8340, Malling
OM AARHUS KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.

VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018