Teamleder til Systemejerskabsteam i Fælles It og Digitalisering, Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune.
I teamet er der ansat 8 medarbejdere, som blandt andet har teknisk systemejerskab for en lang række fælles, administrative løsninger som benyttes på tværs af Aarhus Kommune som ESDH og Digital Post. Teamet har også til opgave at bidrage til digitaliseringsindsatsen i Borgmesterens Afdeling, samt en række it-implementerings- og projektledelsesopgaver. I det seneste år har vi haft en konstitueret teamleder for Systemejerteamet, og stillingen besættes nu som en fastansættelse.
Dine opgaver vil blandt andet være følgende:
De fleste af teamets systemer er standardsystemer eller fælles kommunale løsninger, der driftes af eksterne leverandører. Teamets opgave er at understøtte stabil drift og tilgængelighed for løsningerne i form af teknisk support, nye releases, udviklingstiltag, udbud eller nye lovkrav, der kræver ændringer i systemerne. Det er derfor vigtigt, at du som leder kan understøtte teamet i kommunikation og problemløsning ud mod mange forskellige fagområder i Aarhus Kommune.
Desuden implementeres og forankres tydelige roller og ansvar for systemejerskab og systemregistrering i Aarhus Kommune og etablering en ny systemejerskabsmodel. Du vil som teamleder være i front for dette arbejde.
Din profil:
Du er først og fremmest begejstret for personaleledelse og med din empatiske natur formår du at skabe en motiverende og støttende arbejdskultur. Du brænder for at sætte det rigtige hold og gøre en forskel gennem dine medarbejdere.
Du har desuden en god analytisk sans, der gør dig i stand til at forstå komplekse tekniske problemstillinger. Du er vant til at tænke i løsninger og sætter en stor dyd i, at levere dine budskaber på en god og effektiv måde. Du er en dygtig kommunikator og facilitator, der kan skabe overblik og sætte retning for dine medarbejdere.
Vi forestiller os, at du:
Du vil have det fulde personaleansvar for teamets medarbejdere, hvilket omfatter løbende sparring, udvikling og trivsel, samt at sikre, at teamets ressourcer og kompetencer udnyttes optimalt. Samtidig vil du være en del af et større ledelsesfællesskab i Fælles IT og Digitalisering, hvor samarbejde på tværs er essentielt for at opnå fælles mål.
Derfor skal du vælge os:
En udfordrende og meningsfuld stilling, hvor du sammen med Systemejerteamet vil arbejde for de bedst mulige driftsrammer og systemforvaltning for digitale løsninger til gavn for medarbejdere på tværs af Aarhus Kommune.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet privat straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kaj Søndergaard Laursen på telefon +4524866365
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.
Ansøgningsfrist: 25-05-2025
Vi forventer, at samtaler finder sted i starten af uge 22.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.