Teknik og Miljø søger trafikkoordinator til det største anlægsprojekt nogensinde i Aarhus

De kommende år skal flere store anlægs- og udviklingsprojekter foregå side om side i den sydlige del af Aarhus. Vil du være med til at koordinere og styre trafikken? Så søg jobbet som trafikkoordinator i Team Vejmyndighed.  

Vejdirektoratet skal anlægge den to km lange Marselistunnel, der bliver det største anlægsprojekt i Aarhus’ historie. Det skal foregå samtidig med en række andre store projekter: Et nyt stadion, omdannelse af Kongelunden, nyt rensningsanlæg (ReWater), ny lystbådehavn og kloakseparering i kvartererne omkring. I Team Vejmyndighed skal vi have det forkromede overblik, når vi som myndighed på vejområde står for gravetilladelser, trafikkoordinering, grundejerforpligtelser m.m. Nu har du mulighed for at blive en del af holdet som vores nye trafikkoordinator. 

Om jobbet

Som trafikkoordinator på bl.a. Marselistunnelen bliver det din opgave at holde styr på ønsker og krav i de forskellige projekter, samtidigt med at aarhusianerne generes så lidt som muligt. Det kræver, du er fagligt velfunderet og kan løse opgaver i et tværfagligt samarbejde. Det er vigtigt, at du er i stand til at finde gode løsninger til fordel for alle og kan sikre, at alle aktører bidrager ind i et godt samarbejde. 

Du får lov til at sætte dit aftryk på Aarhus, når du skal være med til at sikre fremkommelighed, tilgængelighed, trafiksikkerhed og tryghed gennem myndighedsarbejde. Dine arbejdsopgaver bliver:

  • Trafikkoordinator på Marselistunnelen.
  • Koordinering af planlagte ledningsarbejder og trafikafvikling af anlægs- og vejarbejder.
  • Være løsningsorienteret og finde de gode løsninger sammen med forskellige aktører.
  • Godkende afmærkningsplaner, tidsplaner og kommunikationsplaner.
  • Føre tilsyn med afmærkning ved vejarbejder.
  • Sikre koordinering med bl.a. kollektiv trafik og beredskab.

Vi tilbyder et udviklende job og godt kollegaskab
Det er vigtigt for os, at du oplever, at dit bidrag i Teknik og Miljø gør en forskel i Aarhus. Vi tilbyder ansættelse i et inspirerende, afvekslende og til tider travlt miljø. Som arbejdsplads har vi tillid til dig og dit arbejde og står klar, når du er i tvivl. Vi sparrer om de udfordringer, vi oplever i hverdagen og hjælper hinanden med at blive bedre.

Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling og drøfter gerne muligheden for, at du kan videreuddanne dig inden for områder, der bidrager til at gøre dig endnu bedre til dit arbejde.

Hvem er du?

  • Du er fagligt velfunderet med en baggrund fra f.eks. politiet, rådgiverbranchen, entreprenørfaget m.fl.
  • Du har erfaring med vejområdet, gerne med erfaring fra anlægsarbejder, trafik med fokus på færdselsloven og afmærkningsbekendtgørelse og offentlig myndighed.
  • Du er handlingsorienteret og rationel – også i vanskelige situationer.
  • Du søger muligheder frem for begrænsninger, er omstillingsparat og er god til at samarbejde.
  • Du er systematisk, stabil og har overblik.
  • Du har en naturlig autoritet, er imødekommende og robust.
  • Du er indstillet på at tilegne evt. nye kompetencer og evner at dele din viden med andre.
  • Du er god til at formulere dig både i tale og skrift og er fortrolig med IT.
  • Du har kørekort til personbil.

Vil du med på holdet?
Så tryk på ansøgningsknappen nedenfor og send os ansøgning og CV senest den 15. juni 2025. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at holde de første samtaler i uge 25. 

Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Trafikkoordinator Ebbe S. Hjorth tlf. 2327 8518.

Der er tale om en fuldtidsansættelse. Ansættelse snarest eller senest den 1. august 2025.

Ansættelsen sker efter gældende relevant overenskomst med KL. Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår her.

Du kan læse mere om Teknik og Miljø som arbejdsplads her.

Vi glæder os til at høre fra dig!
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
27215
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Ebbe Skafsgaard Hjorth Trafikkoordinator Vejmyndighed +4523278518
Afdeling:
Vejmyndighed
Lokation: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018