Da en af vores medarbejdere har fået nyt arbejde, søger vi en SFO-pædagog til 0. årgang.
Vi søger en uddannet pædagog med følgende profil
Om stillingen
Tilst Skoles SFO er opdelt i tre fløje. Fløj C for børnene i 0. og 1. klasse, fløj A for børnene i 2. og 3. klasse og fløj F for vores specialklassebørn. Vi søger pt. en pædagog til 0.A, som kan være med til at understøtte samarbejdet på A-fløjen, samt udvikling, læring og trivsel for alle vores børn. Du ansættes til at arbejde i SFO og med timer i undervisningen, hvor du støtter op om børnene, klassens fællesskab og den planlagte undervisning, som læreren tilrettelægger.
Alle årgange har teammøde sammen en gang om ugen, hvor der er mulighed for at drøfte børn, indhold i undervisningen og bedst udnyttelse af jeres to-voksen timer. Vi har SFO-møde hver uge. Møderne veksler mellem at være fælles for hele SFO’en og for fløjteamene.
Vores SFO har mange faciliteter, der benyttes til at understøtte børnenes læring, udvikling og trivsel. Vi har adgang til hal, gymnastiksal, svømmehal, musiklokaler, billedkunst og meget mere. Derudover har vi gode udelivstraditioner. Hver fløj har hver uge en udedag, hvor der blandt andet køres ræs på vores mooncarbane og laves alverdens mad på bålet.
Det er vigtigt for os, at du er en synlig pædagog, der skaber struktur og genkendelighed, samtidig med at du tør indgå i aktiviteterne med børnene, når der er behov for det. Det vil bestemt ikke gøre noget, hvis du kan tilføre nye og anderledes aktiviteter til vores SFO.
Vi er meget optaget af vores ”trivselspædagogik” og vi øver os hele tiden på at være et stærkere læringsfællesskab (SLF) med tydelige dagsordner og samarbejdsaftaler for vores teams, hvor der er plads til reflekterende dialoger og personlig udvikling. Vi har fokus på vores børnesyn, legens betydning og SFO’ens narrativ. Du skal kunne se dig selv som en aktiv medspiller i udviklingsarbejdet på Tilst skole. Hér er vi hele tiden i udvikling og læring.
Forventninger til dig
Om skolen
Tilst Skole er en mangfoldig og spændende folkeskole med et elevgrundlag på 680 elever fordelt fra 0. – 9. klasse og 6 specialklasser. Med ca. 85 engagerede medarbejder er det en skole med stor diversitet og faglighed i personalegruppen. Vi har vores egen skolesocialrådgiver, som arbejder forebyggende og er en vigtig sparringspartner for lærere og pædagoger. Vi har mange indsatser i gang både hvad angår elevernes faglige udvikling til gavn for både de dygtige elever og for dem, som har brug for en særlig indsats. Derudover har vi et velfungerende AKT-team og med udvikling af mellemformer på alle trin. Vi står overfor et meget spændende projekt. Byrådet har vedtaget at bevillige godt 100 millioner til Tilst hvor de 72 millioner går til Tilst Skole til renovering og optimering af læringsmiljøerne. Vi vil være byens skole for alle byens børn.
Tilst Skole er en kulturskabende skole, hvor faglighed og fællesskab vægtes højt. Alle elever er velkomne på Tilst Skole, og vi arbejder professionelt samt ambitiøst for at give det bedste skoleforløb til alle, så eleverne udvikler sig mest muligt både fagligt, personligt og socialt. Tilst Skole løfter børnene fagligt langt bedre end man kan forvente og har høj trivsel.
Skolen er beliggende i et naturvenligt område, i udkanten af Århus – i et særdeles involverende lokalt miljø, med ca. 8 km ind til Århus Centrum og 2 km fra E45.
Vi kan tilbyde nye kollegaer en arbejdsplads
Vigtig information
Ansættelse pr. 1. oktober 2025, gerne før hvis muligt
Ansøgningsfrist: 21. august 2025
Ansættelsessamtalerne afholdes i uge 35
Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte skoleleder Lone Jørgensen tlf. 29 20 38 85 eller pædagogisk leder Linnea Riber tlf. 41 85 69 26
Du kan læse mere om Tilst Skole på: https://tilstskole.aarhus.dk
Der indhentes børne – og straffeattest.
Løn efter gældende overenskomst.
Du skal have bestået, hvad der som minimum svarer til folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk.