Synes du, at det kunne være spændende at arbejde med økonomi, styring, analyse og effekt på det mest interessante velfærdsområde i landets næststørste kommune? Har du lyst til at bidrage med viden i understøttelse af såvel direktion som driftsorganisation og være med til at sikre, at ressourcer omsættes til størst mulig værdi for borgere og samfundet? Så kan vi tilbyde dig et spændende og udviklende praktikforløb. De to kontorer Budget og Analyse i Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune søger to praktikanter til forårssemesteret fra 1. februar 2027 til 30. juni 2027.
Om jobbet
Budget og Analyse arbejder kontinuerligt for at levere det bedst mulige styringsgrundlag for Sociale Forhold og Beskæftigelse, så de økonomiske ressourcer skaber størst mulig værdi for borgere og samfundet. Som praktikant vil du komme til at arbejde med et bredt udsnit af opgaver, og vi bestræber os på at lytte til dine interesser. Dine mulige opgaver kunne være:
Praktikperioden ifølge en af vores tidligere praktikanter:
”Mit praktikforløb hos Budget og Analyse har både givet mig et stort indblik i, hvad jeg kan bruge mine faglige kompetencer til, og hvilke arbejdsopgaver jeg finder spændende. Derudover har forløbet været en øjenåbner for mig og vist, hvor spændende og vigtigt arbejdet, som bliver udført i Aarhus Kommune, er. Praktikperioden har budt på mange forskellige arbejdsopgaver, som man i høj grad har mulighed for at sætte sit eget præg på, og som har givet stor indsigt i, hvordan afdelingen arbejder med effekter af sociale og beskæftigelsesrettede indsatser. Allerede fra første dag bliver man en del af en arbejdsplads med højt fagligt niveau, og man bliver anset som en naturlig del af kontorets faglige dialog og sociale sammenkomster. Jeg kan i allerhøjeste grad anbefale et praktikforløb her.”
Din profil
Vi forestiller os, at du:
Derfor skal du vælge os
Du får et spændende og lærerigt praktikforløb i Danmarks næststørste kommune.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 30-37 timer om ugen og ulønnede, og vi er fleksible ift. at tilrettelægge timerne, så det muliggør fag eller studiejob sideløbende. Staben Økonomi, Digitalisering og Støttefællesskaber, som Budget og Analyse er en del af, er lokaliseret på Jægergården, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C.
Hvis du vil vide mere
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Frida Dalsgaard Gelting på mail frdg@aarhus.dk eller tlf. 89403020.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: d. 18. oktober. Der afholdes samtaler løbende. Vi afholder samtaler på Jægergården, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C.
Ansøgning bedes vedlagt relevante bilag, herunder eksamensresultater, og vi beder om, at du udelukkende vedlægger den danske version af disse.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
18-10-2026