To Kliniske vejledere for sygeplejestuderende i Distrikt Syd v. MSO Århus kommune

Om jobbet:

Sundhed og Omsorg, Distrikt Syd, søger to kliniske vejledere til vores sygeplejestuderende. Vi har sygeplejestuderende i både sundhedsenheden, hjemmeplejen og på plejehjem, og på alle semestre. Du vil indgå i et team med seks andre kliniske vejledere, fordelt med tre i Viby og tre i Tranbjerg. Distrikt Syd dækker over Viby, Stavtrup, Holme, Skåde, Tranbjerg, Hasselager, Harlev, Beder, Malling, Solbjerg og Mårslet. Du vil indgå i samarbejdet med de øvrige sygeplejersker i Distrikt Syd, i forhold til samarbejdet omkring de studerende, samt i de perioder hvor der ikke er sygeplejestuderende.

Som klinisk vejleder vil dine arbejdsopgaver blandt andet være:

  • Fastholde og udvikle kvaliteten i den kliniske undervisning indenfor studieordningen VIA sygeplejerskeuddannelsen
  • Planlægge og koordinere den kliniske uddannelse sammen med de øvrige kliniske vejledere og andre relevante samarbejdspartnere.
  • Skabe gode rammer for de studerendes studieforløb herunder videreudvikle tværfaglige studieunits
  • Indgå i tværfaglige netværk med øvrige vejledere og undervisere i Sundhed -og Omsorg.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt på hverdage. 
 

Din profil:

  • Er uddannet sygeplejerske med minimum 2 år klinisk erfaring
  • Gennemført klinisk vejlederuddannelse eller villig til at tage uddannelsen
  • Har stor viden, interesse og engagement for uddannelsesområdet
  • Faglig velfunderet 
  • Brænder for at lave god klinisk vejledning og samtidig har lyst til og erfaring med komplekse mangeartede borgerforløb
  • Arbejder selvstændigt og konstruktivt
  • God til planlægning
  • God til koordinering og indgå i mangeartede relationer
  • Fleksibel
  • Har kørekort

Derfor skal du vælge os:

  • Da uddannelse er en prioriteret opgave i Sundhed og Omsorg, med klare rammer for varetagelsen af opgaverne i forbindelse med klinisk vejledning. Læs mere i Kvalitetsaftale 2021-2023
  • Da vi tilbyder et tværfagligt fællesskab og et stærkt og kompetent sygeplejeteam med et godt arbejdsmiljø
  • Da vi tilbyder et selvstændigt arbejde med stor grad af medindflydelse og handlefrihed
  • Da du bliver en del af et netværk med andre kliniske vejledere og undervisere i hele Sundhed og Omsorg


Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. februar 2025
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation. 
Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Inge-Lise Ebbensgaard på telefon +4529209514.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 8. december 2024

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 12. december 2024

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
25275
Frist:
Tiltrædelse: 01-02-2025
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Inge-Lise Ebbensgaard Leder i sundhedsenheden Leder Sundhedsenhed Tranbjerg +4529209514
Afdeling:
Sundhedsenhed Tranbjerg
Lokation: Torvevænget 1-3A, 8310, Tranbjerg J, Danmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018