TO KØKKENMEDHJÆLPERE / HUSASSISTENTER SØGES TIL SKOLER I AARHUS MIDTBY

Om jobbet:
Der søges i alt to engageret, dygtige og serviceminded køkkenmedhjælpere / husassistenter til Møllevangskolens kantine og Samsøgades Skole på henholdsvis 25 og 15 timer pr. uge. 

Kantinen på Møllevangskolen er en velfungerende skolekantine med 4 ansatte, som på nuværende tidspunkt producerer og leverer mad til ca. 150 elever på Møllevangskolen samt ca. 50 elever på Samsøgades Skole, ligesom kantinen leverer forplejning til diverse møder og arrangementer på skolen samt direkte salg fra skolens kantine.

Kantinen på Møllevangskolen har fået til opgave pr. 1. januar 2026 at levere mad til yderligere ca. 200 elever i indskolingen på Samsøgades Skole, der deltager i den nationale forsøgsordning med skolemad. Vi søger derfor to medarbejdere i perioden 1. januar 2026 til udgangen af 2028, som henholdsvis skal bidrage til opgaverne i kantinen på Møllevangskolen samt til udlevering af mad og oprydning efter spisning på Samsøgades Skole.  


Din profil:

Vi søger to medarbejdere, der;

  • gerne har erfaring fra kantine, produktionskøkken eller lignende
  • bidrager positivt til teamsamarbejdet og kan arbejde selvstændigt
  • er mødestabil, fleksibel og har et godt humør
  • har lyst til samarbejde med børnene og de øvrige medarbejdere på skolen

De primære opgaver for stilling 1 (25 timer pr. uge) vil være;

  • forefaldende arbejde i køkkenet herunder fx klargøre og skrælle/snitte grøntsager/frugt
  • modtagelse og udpakning af varer
  • pakning af mad
  • oprydning, opvask og rengøring af køkkenfaciliteter
  • samarbejde med børnene og skolens medarbejdere
  • pædagogisk flair i samværet med børn

Det primære arbejdssted vil være i kantinen på Møllevangskolen.

Du skal dog også være indstillet på, i perioder at skulle deltage i udlevering af mad på Samsøgades Skole samt efterfølgende oprydning og opvask.

De primære opgaver for stilling 2 (15 timer pr. uge) vil være;

  • modtagelse af mad på Samsøgades Skole og klargøring til servering
  • deltage i udlevering af mad
  • oprydning, opvask og rengøring efter spisning
  • samarbejde med børnene og skolens medarbejdere
  • pædagogisk flair i samværet med børn

Arbejdsstedet vil være Samsøgades Skole.

Fælles for begge stillinger kan vi tilbyde;

  • et spændende job i et godt arbejdsmiljø
  • en attraktiv arbejdsplads hvor du er omgivet af gode kolleger og skønne elever
  • at indgå i et team med høj grad af teamfølelse og fælles stolthed for den mad vi laver og servere
  • gode attraktive arbejdstider med fri i skoleferierne


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til FOA’s overenskomst. I henhold til Aarhus Kommunes regler, vil der blive indhentet børneattest samt straffeattest.

Stillingerne er tidsbegrænset fra 1. januar 2026 til og med 31. december 2028. 

Arbejdstiden vil for stilling 1 være på 25 timer pr. uge og vil være placeret i tidsrummet fra kl. 8.30 til 14.00 på alle skoledage. Løntimer svarende til 22,60 timer, da du kun skal arbejde i 40 uger plus 1 dag.

Stilling 2 vil være på 15,0 timer pr. uge og vil være placeret i tidsrummet kl. 10.30 til 14.00 på alle skoledage. Løntimer svarende til 13,56 timer, da du kun skal arbejde 40 uger plus 1 dag.

Der er tale om opgavebestemte ansættelser på baggrund af Samsøgades Skoles deltagelse i forsøgsordningen med national skolemad, der kører frem til udgangen af 2028.
 


Hvis du vil vide mere:
Er du interesseret i yderligere oplysninger, så ring eller skriv til: 

Kantineleder Mai Vibeke Høyrup Rasmussen på mobil 3091 1286 eller mail mvr@aarhus.dk


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 19. november 2025

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 48. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 



  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
28878
Frist:
Tiltrædelse: 01-01-2026
Arbejdstid: Deltid
Ansættelse: Tidsbegrænset
1. Kontaktperson:
Mai Vibeke Høyrup Rasmussen Kantineleder Møllevangskolen - Kantine +4530911286
Afdeling:
Møllevangskolen - Administration
Lokation: Møllevangs Allé 20, 8210, Aarhus V, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018