Trøjborg Børnehus søger en fagligt nysgerrig pædagog pr. 1/8-2025 – vi venter gerne på den rigtige. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer’ Brænder du for at arbejde i en vuggestuegruppe sammen med gode kolleger i et mindre børnehus på Trøjborg.

I Trøjborg Børnehus bliver du en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed, hvor du kan sætte dit præg på kulturen og skabelsen af det gode børneliv. 


Om dig 

Du har stærke relationskompetencer, er anerkendende og nærværende.

Du brænder for omsorg og i samarbejde med kolleger ønsker du at skabe rum og læringsmiljøer, der matcher den aktuelle børnegruppe. 

Du er initiativrig og det er naturligt for dig at tage ledelse af en børnegruppe eller øve dig i det

Du vægter gensidig udvikling i personalegruppen højt og ønsker at nytænke hverdagens rutiner. 

Du kan lide at arbejde struktureret og planlægge pædagogiske forløb.

Du er klar på at være en del af et team, hvor hverdagen kan ændres ift. hvad børnene kalder på

Du ønsker at være en del af et fællesskab, hvor alle forældre inddrages og involveres aktivt som ressource 

Du er  nysgerrig på, hvordan vi kan bruge elementer fra specialpædagogikken ind i normalområdet, sikre alle børn optimale udviklingsbetingelser og tænker at tværfagligt samarbejde styrker arbejdet med børnene.

 

Hvem er vi?

Vi er et Børnehus med 30 børnehavebørn og 13 vuggestuebørn. Vi er alle gode til at hjælpe hinanden, så alle får en god dag. Vi er en god blanding af nyuddannede og erfarne pædagoger, der er fælles om at brænde for pædagogikken. 

Vi er åbne for at tage positivt imod dine idéer og kompetencer. Vi har en ældre villa med skæve vinker og masser af plads til spændende legemiljøer ude og inde. Den øverste etage er fælles for hele huset og rummer bl.a. motorikrum og værksted. Vi prioriterer udeliv og har en legeplads inddelt i mindre legemiljøer.

Gennem leg og aktiviteter i fx mindre grupper sørger vi for, at det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået – samtidig med, at vi er et fællesskab for alle børn.

Hos os får du nærværende ledelse tæt på og fælles pædagogisk udvikling. Vi vægter den faglige kollegiale refleksion højt og har derfor stuemøder, forberedelsestid og personalemøder. Vi er ved at planlægge en pædagogisk dag. Lige nu har vi særlig fokus på indretning af legemiljøer og legen, hvor vi stiller skarpt på, hvordan legen kan støttes, guides og rammesættes, så legen udvikler sig positivt for alle børn.

 

Trøjborg Børnehus

 

Ansøgning

Send os din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 29. juni 2025. Vi holder ansættelsessamtaler løbende. 

Hvis du vil vide mere

Kontakt pædagogisk leder Agnethe Kousgaard på tlf. 29208378, hvis du har brug for yderligere information. Du er meget velkommen til at besøge os inden du søger stillingen, hvor du kan møde kommende kolleger samt få en snak med og en rundvisning af Agnethe. 


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
27603
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2025
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Agnethe Kousgaard Rasmussen Pædagogisk leder Kongevellen
Afdeling:
Trøjborg Børnehus
Lokation: Aldersrovej 21, 8200, Aarhus N, Danmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018