Brænder du for at arbejde indenfor det kriminalpræventive område med en beskæftigelsesrettet dagsorden, og kan du lide at have en koordinerende funktion?
Så læs med her:
Forebyggelse og Sikkerhed, det ene af fem centre under driftsområdet Børn, Unge og Uddannelse, søger lige nu en uddannelseskonsulent/myndighedssagsbehandler til det beskæftigelsesfaglige team i de kriminalpræventive indsatser. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. oktober eller hurtigst muligt.
Du vil som vores nye kollega indgå i en afdeling med fagligt dygtige og engagerede uddannelses- og virksomhedskonsulenter, der arbejder ud fra en fælles målsætning om at understøtte de unge i målgruppen for kriminalpræventiv indsats i deres vej væk fra kriminalitet og mod uddannelse eller beskæftigelse.
Målgruppen for indsatsen er aktivitets- eller jobparate unge i alderen 18-29 år, hvor der vurderes behov for en kriminalpræventiv indsats. Vi arbejder i afdelingen efter en klar politisk uddannelses- og beskæftigelsesstrategi på kriminalitetsområdet.
Strategiens hovedværktøjer er:
- Job og uddannelse som virksom, kriminalpræventiv indsats.
- Maksimal aktivering og effektiv sanktionering for borgere, der ikke ønsker at forlade kriminalitet og ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
- Motivation- og brobygning til specialindsatser for de borgere, som ønsker at samarbejde og forebygge yderligere kriminalitet.
Om jobbet:
Stillingen som uddannelseskonsulent/myndighedssagsbehandler er koblet på de kriminalpræventive, samarbejder i Østjyllands Politi og socialforvaltning, og indeholder blandt andet opgaver i regi af de tværsektorielle kriminalpræventive samarbejdsmodeller. Teamet indgår som helhed i samarbejdet med God Løsladelse, Bande Exit, Top100, Infohus, KPO18+, 17 årssamarbejdet, TUS og Ungesporet. For den rette ansøger vil der være mulighed for at indgå i Exit. Du vil i særlig høj grad skulle arbejde med de borgere, som visiteres via et tiltag, som hedder Top100. Top100 repræsenterer en gruppe af de mest organiserede vanekriminelle borgere i Aarhus Kommune. Top100 er en tværfaglig indsats imellem Job Aarhus, politi og socialforvaltning, hvor vi i fællesskab forsøger at motivere til et kriminalitetsfri liv med fokus på job og uddannelse.
Arbejdsopgaverne er forskelligartede og forudsætter et stort samarbejde med en række aktører både internt i og uden for Aarhus Kommune. Vi samarbejder som beskrevet tæt med Østjyllands Politi, Danmarks Fængsler, socialforvaltning og andre relevante parter.
Stillingen er placeret i afdelingen ”Kriminalpræventive- og Fremskudte Beskæftigelsesindsatser”, som har til huse i Blixens i Gellerup sammen med Ungeteamet, Den Kriminalpræventive Afdeling på socialområdet samt Forebyggelsesenheden i Østjyllands Politi.
Vi lægger særligt vægt på, at du har erfaring med og kendskab til arbejdet med målgruppen, samt at du har lyst til løbende at udvikle dig og lære nyt. Derudover er det essentielt, at du har gode samarbejdsevner og kan indgå i tværfaglige indsatser med politisk bevågenhed. Du møder kolleger og samarbejdspartnere med professionel ydmyghed for opgaven, og sætter en ære i at repræsentere beskæftigelse. Du befinder dig godt ved at være forankret i en afdeling, hvor der er fokus på videndeling og samarbejde, som en væsentlig del i opgaveløsningen. Vi er åbne og ærlige, også når tingene kan være svære, og der er meget på spil.
Dagligdagen er præget af samarbejde med unge, der foruden kriminalitet også har forskellige andre udfordringer, f.eks. psykiatriske diagnoser, misbrug, hjemløshed m.v.
Arbejdsopgaverne i jobbet som uddannelseskonsulent/myndighedssagsbehandler består primært af at
- fungere som koordinerende sagsbehandler for den unge tilknyttet de kriminalpræventive indsatser
- varetage myndighedsopgaver jf. Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om en Aktiv Socialpolitik med stort fokus på struktureret dokumentation (primært i sagsbehandlingssystemet Fasit)
- udarbejde uddannelses- eller jobplaner
- samarbejde og koordinere tværfagligt med ungerådgivere fra Socialområdet samt interne og eksterne aktører, der samarbejder med den kriminalpræventive dagsorden, herunder Kriminalforsorgen, Østjyllands Politi m.fl.
- følge op på den unges forløb med et stærkt uddannelses- og beskæftigelsesrettet fokus. Vi giver de unge både en ret, men også en pligt til at tage ansvar for eget liv og arbejdsliv
- forberede sager, samt deltage i møder sammen med den unge, omkring afklaring af den unges arbejdsevne. Dette med henblik på at tage stilling til den unges berettigelse til fleksjob eller førtidspension.
Din profil:
Som vores kollega lægger vi vægt på, at du:
- Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant uddannelse og/eller erfaring med myndighedsarbejdet på beskæftigelsesområdet, erfaring med målgruppen ind i tværgående samarbejde og det kriminalpræventive felt.
- Har en alsidig profil, gerne med relevant erfaring fra f.eks. politiet, Danmarks Fængsler, socialpædagogiske opholdssteder m.fl.
- Har en grundlæggende forståelse for og viden om lovgivningen på området, herunder evnen til at omsætte de lovgivningsmæssige muligheder med et ressourceorienteret fokus i de konkrete sager.
- Har erfaring med og forståelse for professionel netværksdannelse med henblik på at sikre de relevante koblinger til samarbejdspartnere i udarbejdelsen af helhedsorienterede løsninger.
- Tror på at uddannelse og beskæftigelse er afgørende faktorer for at komme godt på vej i livet.
- Har erfaring med anvendelse af Signs of Safety eller som minimum lyst til at lære og anvende metoden.
- Har lyst til at arbejde i en organisation, hvor vi løbende udvikler praksis i tæt samarbejde med kolleger og ledelse.
- Har en god systematik, let ved at skabe overblik og er grundlæggende struktureret anlagt, samt gerne erfaring med Fasit og øvrige relevante systemer; det vil sige god systemforståelse.
- Trives med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor ny lovgivning ofte stiller krav til omstillingsparathed, højt fagligt niveau og personlig fleksibilitet. I Aarhus Kommune har de kriminalpræventive indsatser stort politisk fokus, hvilket ofte kræver, at man er parat til at tænke i nye baner og sparre med sit team og leder.
- Har blikket for helheden og forståelse for de organisatoriske sammenhænge og rammer, som centret indgår i.
- Deltager aktivt i at være med til at løfte i flok, skabe resultater i afdelingen og centret som helhed.
- Tager smilet og det gode humør med på arbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø og en sund samarbejdskultur, både i relationen til de unge samt kolleger og samarbejdspartnere.
Derfor skal du vælge os:
Du får en unik mulighed for at arbejde med nye politiske tiltag, og gøre en stor forskel for de unge i deres vej væk fra den kriminelle løbebane og ind på arbejdsmarkedet.
- Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes virksomhedsstrategi og i tråd med kommunens værdier: Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng.
- Vi tilbyder en udfordrende og spændende stilling, som du kan være med til at sætte dit præg på.
- Vi tilbyder fagligt dygtige kolleger og samarbejdspartnere.
- Vi sætter den unge i centrum for indsatsen og arbejder målrettet med at understøtte den unge i at deltage aktivt og tage ansvar for eget liv.
- Vi samarbejder med kolleger på tværs af hele MSB og tager afsæt i koblingskompetencer og kuvertmodellen. Se videoen her.
- Vi er en arbejdsplads, hvor vi arbejder tillidsbaseret, med troen på hinanden, samarbejdspartnere og de unge.
- Alle medarbejdere tilbydes supervision og fleksibel arbejdstid.
Du kan læse mere om Aarhus kommunes beskæftigelsespolitik og virksomhedsstrategi her.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler mellem KL og DS/HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Da teamet bidrager til bemandingen af Ungesporet torsdage fra kl. 15-17.15, må der forventes vagtdækning én gang i ugen ca. hver tredje uge. Timerne indregnes i fleks.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Anette Messerschmidt Søgaard +45 21 51 45 eller faglig koordinator Ditte Hiort på telefon +45 29 28 47 07. Kan først kontaktes fra uge 31 pga. ferie.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 9. august.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. august.
Med henblik på ansættelse den 1. oktober eller hurtigst muligt.
Om Sociale Forhold og BeskæftigelseVi ved, at det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og meningsfulde fællesskaber for alle. Derfor er vi mere end 7000 mennesker, der går på arbejde hver dag for aarhusianere med et handicap, et integrationsbehov, dem, der lever socialt udsatte liv og dem, der har brug for at finde vej til det næste job. Vi arbejder med alt det, der er svært, men også med det vigtigste, der findes: aarhusianernes kernevelfærd. Vi er årligt i kontakt med omkring 100.000 aarhusianere, der får vores støtte til et liv med håb og handlekraft.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
09-08-2026