Langenæsen, tæt på Frederiksbjerg i Aarhus C, søger en dygtig pædagog til en 30 timers stilling til børnehaven i vores lille, selvejende hus med tiltrædelse 1. august 2025. Stillingen kører frem til 31. december 2025 — dog med chance for efterfølgende fastansættelse.
Hvem er vi
Vi er Langenæsen. En lille, integreret og selvejende daginstitution med cirka 12 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn. Hver dag arbejder vi på at skabe et stærkt fællesskab. For i Langenæsen tror vi på, at et forpligtende fællesskab er båret på respekt og tryghed — og begge dele er afgørende for børns udvikling.
I Langenæsen har vi alle sammen - børn, medarbejdere og forældre - en værdi og en vigtig plads i vores hus. Vores vision er at være et trygt og udviklende sted at være barn. Det indebærer, at vi møder vores børn med empati og lærer dem at hjælpe de kammerater, som har brug for det. I Langenæsen inkluderer vi nemlig hinanden og sørger for, at alle er med. Derfor hjælper vi børnene til at se og opleve den unikke værdi, hvert eneste barn bringer ind i fællesskabet.
Vi er et lille hus, hvor børn og voksne trives i et trygt og overskueligt miljø, hvor alle kender alle. Forholdet mellem børn og voksne er kendetegnet af anerkendelse, og vi tror på, at tydelige, engagerede og omsorgsfulde voksne skaber børn, der har en tro på, at verden er åben, fordi de voksne er lige bag dem.
Vi har en økologisk fuldkostordning, der laves af vores egen køkkenleder i vores eget køkken og en ressourcestærk, imødekommende og samarbejdende forældregruppe, primært fra Aarhus C, Frederiksbjerg, Kongsvang, Åbyhøj og Viby, der stiller op til bestyrelse, arbejdsdage og årstidsfester.
Vores faste og stabile personalegruppe består af:
1 dagtilbudsleder
2 vuggestuepædagoger
2 børnehavepædagoger
4 pædagogmedhjælpere
1 køkkenleder
Du kan læse mere om Langenæsen, om vores værdier og om vores hverdag på: www.langenaesen.dk/
Hvem er du
Vi søger en hjertevarm og engageret pædagog til Langenæsens børnehavegruppe med cirka 35 dejlige børn. Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer ugentligt og midlertidig frem til 31. december 2025. Dog er der chance for, at vi gerne vil fastansætte på den anden side af nytår.
Vi leder efter dig, der har de 3-6-årige på sinde, men som også ønsker at være noget for de 1-3-årige, som du helt naturligt vil få en masse at gøre med i hverdagen, da Langenæsen er et lille hus, hvor vi kommer hinanden ved.
Vores børnehavegruppe består af to grupper, Hvaler og Isbjørne, men vores børn er kun opdelt under samling og til spisning — resten af dagen har vi åbne døre på begge stuer. Dette understøtter Langenæsens stærke fællesskab, hvor børnene kan se hinanden på tværs. Du vil blive tilknyttet både Hvalerne og Isbjørnene.
Vi ser med glæde på, at du er nyuddannet og fuld af sprudlende engagement og energi. Det vigtigste for os er, at du har en faglig og personlig ro og kan se dig selv i vores fire grundværdier: tryghed, udvikling, respekt og fællesskab.
Langenæsens seneste tilsynsrapport fra august 2024 er utrolig flot med ‘fasthold pædagogik’ på alle tre tilsynsområder, hvilket er et fint billede på den store, faglige ballast, Langenæsen bygger på. Vi forventer meget af din pædagogiske ambitiøsitet, ligesom du kan forvente dig meget af vores.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med børnehavens to faste pædagoger og to faste medhjælpere, ligesom du også vil indgå i et stærkt samarbejde med resten af husets personale.
Vi drømmer om
Hvad betyder det at være selvejende
Som selvejende dagtilbud er det vores bestyrelse, og ikke Aarhus Kommune, der formelt set er vores arbejdsgiver. Vores bestyrelse består af 6 forældrerpræsentanter, 1 personalerepræsentant og vores dagtilbudsleder. Vores selvbestemmelse forkorter vejen fra tanke til handling og giver os et stort råderum til at kunne træffe de beslutninger, vi mener, er de rigtige for Langenæsen og for vores børn — af den grund er vi bl.a. en af de eneste institutioner i Aarhus Kommune, der kommer på hjemmebesøg inden institutionsstart.
Vigtige datoer
11. juni 2025 — deadline for ansøgninger
16. juni 2025 — forventet dato for samtaler med kandidater
1. aug. 2025 — ny pædagog tiltræder
Det med småt
For generelle spørgsmål eller ved lyst til en rundvisning i huset kan Langenæsens dagtilbudsleder, Annette Meler, kontaktes på tlf. 41872983 og på mail: ameler@aarhus.dk.
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse, ligesom det er et krav, at vi indhenter straffe- og børneattest.
Vi glæder os sådan til at høre fra dig, kommende Langenæse!