Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt
Kandidatens profil:
Derfor skal du vælge os:
Vi har et fantastisk team med stor social kapital hvor vi alle bidrager med noget forskelligt fra forskellige faggrupper. Teamet består af sygeplejersker, ergo og fysioterapeuter og selvfølgelig social og sundhedshjælpere og assistenter. Vi har en alsidig hverdag, hvor to dage ikke er ens, med højt til loftet og mulighed for daglig sparring med dygtige kolleger. Der vil være weekendvagt hver 6. weekend.
Om afdelingen:
Brænder du for at arbejde med klinisk sygepleje, borgeroplæring og rehabilitering i forhold til borgere, der bor i eget hjem? Kan du lide at arbejde med længerevarende borgerforløb, hvor du har mulighed for at opbygge et godt kendskab og en tættere relation til borgerne? Motiveres du af at understøtte borgere i at vedligeholde deres helbred og funktionsevne, så de i videst muligt omfang kan leve det liv, de ønsker? Så skal du være med på holdet.
I Sundhed og Omsorg ønsker vi at skabe de bedste vilkår for, at borgerne skal opleve sammenhængende og velkoordinerede forløb, der tager udgangspunkt i deres ønsker, behov, ressourcer og potentialer. Derfor er sygeplejersker og terapeuter tættere på borgerne for at varetaget sygepleje og rehabilitering, samt pleje, praktisk hjælp og træning for de af vores borgere der har brug for støtte i en længerevarende periode.
Vi arbejder altid ud fra en rehabiliterende tilgang, med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, borgeroplæring og borgersikkerhed. Vi arbejder med afsæt i systematikken i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel.
I hjemmeplejen vil der være særligt fokus på at vedligeholde borgers funktionsevne og forebygge tab af funktionsevne.
Spændende og komplicerede borgerforløb hvor du som sygeplejerske får lov til at udfolde og udvikle din viden i samarbejde med kolleger både fagligt og tværfagligt danner rammerne for de daglige opgaver.
Vi yder pleje til terminale borgere, kronikere og multisyge, samt mindre komplicerede forløb for borgere, der primært får støtte til praktiske opgaver eller til mindre plejeopgaver.
Vi har i Sundhed og Omsorg/hjemmeplejen særligt fokus på at få etableret velfungerende tværfaglige teams, så borgerne oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb af høj faglig kvalitet. I de enkelte hjemmeplejeteams er der ansat social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- eller fysioterapeuter samt kompetenceudviklende sygeplejersker, ergo- eller fysioterapeuter. Som sygeplejerske kan du få stor indflydelse på udviklingen af Sundhed og Omsorgs hjemmepleje i samarbejde med din leder og dine kollegaer. Vi sørger vi for et spændende introduktionsforløb.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.12.2024
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er et vikariat frem til 31.08.2025
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Yasemin Baser yaba@aarhus.dk eller tlf. 41872112
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 23.10.2024
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 28.10.2024.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. (obligatorisk afsnit)