Ungecenter Social og Fællesskaber søger 4 Ungevejledere til vores nye Ungestøtte-kollegie

Om jobbet:


I Aarhus Kommune åbner vi i dec. 2025 et nyt kollegie for tidligere anbragte unge, som skal støttes i overgangen til voksenlivet. 

Har du lyst til at blive en del af et center hvor fagligheden er i højsæde, og hvor vi sammen med de unge, hjælper dem med, at få øje på deres egne ressourcer, udvikle deres forståelse for og ændre deres tilværelseskompetencer for hermed at blive i stand til at mestre deres hverdagsliv bedst muligt.  

Du vil komme til at arbejde med unge både på kollegiet og i deres egne boliger rundt i Aarhus. Målgruppen er ml. 17 – 23 år, og skal støttes i overgangen til et selvstændigt voksenliv.               Organisatorisk kobles du til en afdeling bestående af Ungevejledere med socialfaglig baggrund. I afdelingen løses indsatser vekslende fra etablering i eget hjem, længerevarende forløb hvor koordinering med netværk/professionelle, psykoedukation, korte motiverende samtaleforløb til afvikling af fællesskabsforløb.

Som Ungevejleder forventer vi du kan: 

  • Koordinere og samarbejde med den unges netværk, privat som professionelt.
  • Vejlede og afvikle løsningsfokuserede samtaler, som målretter sig den unges vanskeligheder samt de udfordringer, der følger med starten på et selvstændigt voksenliv i egen bolig.
  • Understøtte og motivere til job/uddannelse, samt arbejde med fællesskaber der dels fungerer som øvebaner, og dels er netværksskabende for de unge - både i Ungecentret og i Aarhus.
  • Hjælpe til samvær omkring aktiviteter med henblik på relations dannelse og brobygning.
  • Tilbyde psykoedukation i forhold til den unges problematik.
  • ADL-træning (praktiske og personlige færdigheder i dagligdagen)

Vi vægter, at du på det faglige plan:

  • Har socialfaglig uddannelse, gerne med kreativ overbygning.
  • Har erfaring med Ungevejledning og/eller Botræning.
  • Har god erfaring med samarbejde og i at finde løsninger med mange forskellige aktører.
  • Kan møde, og har erfaring med at tale med unge/unge voksne og deres netværk i øjenhøjde.
  • Har erfaring i arbejdet med psykiatrinære problemstillinger.

Vi forventer herudover, at du:

  • Brænder for målgruppen og kan rumme mange forskelligartede problemstillinger og uforudsigelighed i opgaven.
  • Aktivt vil bidrage til udvikling, trivsel og samarbejde i både team, afdeling og center.
  • Er udviklingsorienteret og ønsker at bidrage til faglig refleksion og udvikling.
  • Har kørekort.
  • Kan arbejde vekslende tidspunkter inkl. søndage.

Derfor skal du vælge os:

  • En spændende og udfordrende stilling i en ofte uforudsigelig hverdag.
  • En arbejdsplads med mange specialer, engagerede kolleger og faglige ambitioner.
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.
  • Et dynamisk og udviklingsorienteret center, som altid er i bevægelse.
  • Flextid / stort ansvar ift. selv at tilrettelægge sin arbejdstid. 
  • Ekstern supervision og kollegial sparring i faste ramme

Vi tilbyder:

  • Løbende sparring og supervision.
  • Løbende opkvalificering.
  • Fantastiske kollegaer med store social faglige kompetencer. 
  • Stor fleksibilitet og vekslende arbejdstider.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Henrik Flindt Giedekier på telefon +4551575721.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  17-10-2025 12:00
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted d. 22.10.2025.  Evt. 2. samtale finder sted 27.10.2025

  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

17-10-2025 12:00

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
28473
Frist:
Tiltrædelse: 01-12-2025
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Henrik Flindt Giedekier Afdelingsleder USF Rådgivning og Vejledning Leder +4551575721
Afdeling:
USF Rådgivning og Vejledning
Lokation: Skanderborgvej 156, 8260, Viby J, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018