Ungecentret søger 2 ungerådgivere til at arbejde med udsatte unge på myndighedsområdet i Modtagelsen

Brænder du for at arbejde på det forebyggende område med unge i alderen 15-29 år med forskellige former for udfordringer? Og vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab under udvikling, samt et dynamisk arbejdsmiljø med højt til loftet og engagerede medarbejdere og ledere? Vi har lige nu to spændende og udfordrende stillinger som ungerådgiver i vores Modtagelse. Den ene stilling er med opstart 1. november eller snarest derefter. Den anden stilling er med opstart 2. januar 2025.

 Om arbejdspladsen og tilgangen til de unge

Som ungerådgiver i Ungecenter Rådgivning og Visitation bliver du en del af Unge, Job og Uddannelse som blev oprettet 1. august 2019. Organiseringen samler det specialiserede udsatte og handicapområde for unge i alderen 15-29 år, sammen med de beskæftigelsesrettede indsatser i ét driftsområde. Ungecenter Rådgivning og Visitation har ansvaret for at yde råd og vejledning, samt igangsætte støtte til de unge, der er udsatte og/eller har funktionsnedsættelser eller lidelser, og har behov for støtte ud fra Servicelovens og Barnets Lovs bestemmelser.

Vores organisering giver et godt fundament i forhold til at skabe og udvikle gode overgange for den unge på vej ind i voksenlivet. Vi arbejder med fokus på en helhedsorienteret og velkoordineret sagsbehandling, på tværs af fagligheder og lovgivninger. Samarbejdet med og inddragelsen af den unge er fundamentet for vores arbejde og vi tror på at den unge er aktør i sit eget liv. 

Arbejdsopgaverne i centret spænder bredt, fra det forebyggende arbejde til meget komplicerede problemstillinger, hvor Modtagelsen primært arbejder i det forebyggende. Vi er i centret i gang med at dygtiggøre os i både at kunne navigere i den del af Barnets Lov, der omhandler støttemuligheder for unge under 18 år og i den del af Serviceloven, der omhandler støttemuligheder for unge over 18 år.

Modtagelsen

Stillingerne er med ansættelse i Modtagelsen, hvor nye henvendelser vedr. unge fra 15 til 29 år bliver behandlet. I Modtagelsen bevæger vi os i det forebyggende arbejde og sagerne er som udgangspunkt i Modtagelsen i kort tid, hvilket giver et stort sags-flow. Vi visiterer til afgrænsede forløb, overdrager sagerne videre til vores kollegaer i de øvrige afdelinger i Ungecentret eller henviser dem til frivillige tilbud. I mange sammenhænge er vi ansigtet udadtil og da vi arbejder med en bred målgruppe og har vi i afdelingen tilegnet os en bred viden om de unge, som kommer ind ad døren hos os. Vi har ligesom resten af centret fokus på at skabe gode overgange for de unge, når de krydser grænsen mellem at være ”barn” og ”voksen”. I tæt samarbejde med de unge, arbejder vi på at få den unge mod det almene, i positive fællesskaber, hen mod en selvstændig tilværelse, med fokus på uddannelse og beskæftigelse. Vi stræber efter et stærkt sammenhold i afdelingen og ønsker en høj grad af sammenhængskræft med resten af afdelingerne i centret. Vi har en vigtig funktion i at være brobyggende og ser det som en værdi at skabe de gode overgange – om det er mellem afdelinger i Ungecentret eller ud til andre tilbud.

Arbejdsopgaver i stillingen:

  • Yde råd og vejledning til unge (både under og over 18 år) og deres forældre/pårørende
  • Partshøring af underretninger i nye sager
  • Varetage vagtfunktion i et rul med resten af afdelingen og med vores kollegaer i de andre afdelinger i Ungecentret
  • Afklaring af støttebehov og iværksættelse af foranstaltninger jf. Barnets Lov og Serviceloven
  • Tværfagligt samarbejde omkring den unge, herunder deltage i netværksmøder på skoler mm.
  • Tæt samarbejde med vores udfører og andre råd- og vejledningstilbud
  • Behandle ansøgninger om økonomisk støtte til efterskole, samt ansøgninger om støttetimer til efterskoler
  • Tage imod uledsagede flygtninge
  • Behandle ansøgninger om socialt frikort, akutbolig, aktindsigt mm.
  • Og meget mere…

Ønsker til, hvem du er:

  • Er uddannet socialrådgiver/formidler (krav), og har erfaring inden for målgruppen og fra myndighedsarbejde
  • Er relationel stærk i samarbejdet med den unge, forældre, kollegaer og samarbejdspartnere og har et stærkt tværfagligt mindset
  • Kan finde løsninger sammen med de unge og de relevante personer omkring de unge
  • Har fokus på at faglige løsninger skal gå hånd i hånd med økonomi
  • Har flair for administrativt arbejde 
  • Er robust og evner at bevare overblikket og prioritere i en travl hverdag med stor kompleksitet og variation i sagsbehandlingen
  • Arbejder selvstændigt, men også trives i teamsamarbejde
  • Er nysgerrig, opsøgende og tillidsskabende
  • Bidrager til udvikling af et højt fagligt og positivt socialt arbejdsmiljø i hele centret
  • Brænder for det forebyggende myndighedsarbejde med unge
  • Har fokus på den unge og reel inddragelse af den unge. 

Vi tilbyder:

  • En udviklingsorienteret arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø
  • En spændende arbejdsplads, med stor fleksibilitet og hvor du får mulighed for at præge dagligdagen
  • Gode og dygtige kollegaer med mange forskellige vidensområder og en stor passion for målgruppen
  • En arbejdsplads med de unge borgere i fokus
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter trivsel, godt humør og en let omgangstone
  • Supervision

Løn og ansættelsesforhold:

Løn forhandles efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Arbejdspladsen er i Værkmestergade i Aarhus centrum.

Hvis du vil vide mere:

Du er velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Sanne Ørum på tlf. nr.: 23651305 eller Afdelingskoordinator Lisa Hougaard Hjuler på tlf.: 24783550.

Ansøgningsfristen er søndag den 20/10 2024 og samtaler forventes afholdt torsdag den 24/10.  

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

20-10-2024

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
24825
Frist:
Arbejdstid: Fuld tid/eller efter aftale
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Sanne Ørum Afdelingsleder URV Afdeling P og Modtagelsen Leder +4523651305
Afdeling:
Ungecenter Rådgivning og Visitation
Lokation: Værkmestergade 3, 8000, Aarhus C
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018