Værtsbykoordinator i Aarhus Events til DIF DM-ugen Aarhus

Om jobbet:
Som værtsbykoordinator for DIF DM-ugen 2027 får du en nøglerolle i forberedelsen og afviklingen af DIF DM-ugen i Aarhus, som finder sted den 21.-27. juni 2027. Du står for den overordnede værtsbykoordinering, hvor du samarbejder med kommunale kollegaer, Danmarks Idrætsforbund, lokale foreninger og en lang række samarbejdspartnere. 

Du vil beskæftige dig med hele paletten af eventplanlægning og -eksekvering. I forberedelsesfasen arbejder du med en række administrations- og projektledelsesopgaver, og i afviklingen tager du et koordinerende og praktisk ansvar for eventgennemførelsen i samarbejde med kollegaer, samarbejdspartnere og frivillige. 

Du får opgaver af forskellig karakter og kommer til at arbejde med både sportslige indsatser, kom-og-prøv-aktiviteter for publikum samt indsatser, der er målrettet sundhed og bevægelse.

Arbejdsopgaver: 

  • Administrative opgaver, fx forberedelse af og opfølgning på interne og eksterne møder, referatskrivning, udarbejdelse af skriftlige oplæg, funktionsbeskrivelser for frivillige m.v.
  • Skabe fremdrift og følge op over for såvel foreninger, eksterne samarbejdspartnere som kommunale kollegaer
  • Opsøgende arbejder over for lokale foreninger og samarbejdspartnere
  • Koordinering og praktiske opgaver i forbindelse med eventafvikling.

Din profil:
Vi søger en person, der får energi af at arbejde sammen med andre, finde løsninger i komplekse situationer og har erfaring med at arbejde med events. Vi ønsker at få en kollega, der har et personligt drive, som andre gerne vil samarbejde med. 

Der kan være mange vinkler til dette job, men om dig som person forventer vi, at du:

  • Er struktureret og følger op på opgaver og aftaler
  • Er åben og god til at samarbejde med forskellige typer mennesker 
  • Har erfaring med koordinering og projektledelse af sportsevents i samarbejde med foreninger
  • Har erfaring med eventafvikling i etablerede og midlertidige faciliteter
  • Har erfaring med frivilligt arbejde og koordinering af frivillige
  • Finder energi i både administrativt arbejde på kontoret og praktisk arbejde på eventområdet
  • Har en relevant videregående uddannelse indenfor humaniora, samfundsvidenskab, serviceøkonomi eller lignende.

Derudover skal du:

  • Kunne navigere og agere i en kompleks forenings- og kommunal kontekst med mange forskellige aktører og dagsordener
  • Kunne tackle udfordringer, hvor hverken vej eller løsning er kendt fra start
  • Have fysisk og mentalt overskud, så du kan klare mange arbejdstimer i spidsbelastningsperioder op til og under eventafvikling
  • Have et godt humør som smitter på andre
  • Have lyst til at være en aktiv medspiller på at skabe et fantastisk arrangement i 2027.

Derfor skal du vælge os:
Aarhus Events er en spændende arbejdsplads i Aarhus Kommune. Afdelingens opgave er at understøtte store nationale og internationale events i Aarhus, og vi har et bredt netværk. Kommende events inkluderer The Tall Ships Races 2026, Urban Sports Festival (2026-28), DIF DM-ugen i 2027 og VM i landevejscykling i 2029.  

Om DIF DM-ugen:
DIF DM-ugen viser og hylder det bedste fra toppen af dansk eliteidræt. Idrætsgrene bringes ud i byrummet, hvor publikum også har mulighed for at prøve en lang rækker aktiviteter.  I Aarhus planlægger vi herudover med et halvt års optakt med fokus på sundhed og bevægelsesaktiviteter for borgere i alle aldre og livssituationer.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37. Du skal forvente at arbejde flere timer op til og under eventafvikling, som du afspadserer efterfølgende. 

Der er tale om en tidsbegrænset stilling.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til projektansvarlig for DIF DM-ugen Aarhus, Allan Tambo Christiansen på mail altc@aarhus.dk eller mobil 5156 6536. Grundet påsken svares der på spørgsmål til og med 1. april. 2026. 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 5. april 2026

Vi forventer, at første samtaler finder sted den 14. april og anden samtaler den 22. april. Imellem første og anden samtale vil du skulle gennemføre en personprofiltest.

Om Aarhus Events:
Aarhus Events er Aarhus Kommunes samlende indgang for eventaktører.

Aarhus Events hjælper eventarrangører inden for sport, kultur, viden og øvrige events. Vores mål er at sikre endnu flere events i Aarhus til glæde for byens borgere, gæster og erhvervsliv. Vi hverver og udvikler større events med internationalt sigte.

Du får primær arbejdsplads hos Aarhus Events, Shipping Huset, Hveensgade 1, 8000 Aarhus C men skal også arbejde ugentligt hos Elite Idræt Aarhus, N.J. Fjordsgade 2, 8000 Aarhus C. Grundet jobbets kompleksitet og berøring med mange mennesker vil hjemmearbejde kun være muligt i begrænset omfang. 

Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet. 

Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 
 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
30464
Frist:
Tiltrædelse: 01-06-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Tidsbegrænset
1. Kontaktperson:
Allan Tambo Christiansen Konsulent Aarhus Events Sekretariat +4551566536
Afdeling:
Aarhus Events
Lokation: Hveensgade 1, 1.th, 8000, Aarhus C, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018