Om jobbet:
Vil du være med til at danne rammerne for det gode børneliv i Brabrand? Og vil du være med i en personalegruppe i bevægelse med skønne rammer, tæt på natur og ikke langt fra Aarhus midtby. Vi tilbyder en fast stilling pr. 1 august til dig som har lyst til nye udfordringer eller dig som måske først er færdiguddannet til sommer.
Vi er en lille integreret institution med 21 vuggestuebørn fordelt på to stuer og 25 børnehavebørn, som ligeledes er delt på to stuer. Personalegruppen er bredt repræsenteret med både erfarne og nye folk. Vi har det dejligt med hinanden og har stor respekt for hinandens kompetencer.
Stillingen er på 37 timer med mulighed for justering efter dine livsomstændigheder – fra 1. august 2026
Vi søger:
En faglig stærk pædagog med øje for fællesskabet, faglig udvikling og kvalitet i det pædagogiske arbejde til en stilling i vuggestuen. Sproglige læringsmiljøer og rum for de spirende venskaber fylder meget hos os, og vi mangler dig, som har lyst til at indgå i vores stærke læringsfællesskab omkring børnene og i et tæt samarbejde med forældrene.
Vi søger en, som har lyst til at lege, vende tingene på hovedet og have det sjovt. Rime på skøre ord og være et sprogligt forbillede, så det bliver lettere at sætte ord på handlinger og følelser.
En som giver børnene tid til at mestre selv, så jakken kommer på ved egen hjælp, og som giver kram, når skoen driller. Vi søger en, der har mod på at bruge sin faglighed som stillads i hverdagen og har lyst til at gå nysgerrigt ind i vores tværfaglige samarbejde med bl.a. PPR og Børneterapien.
Derfor skal du vælge os:
Ansøgning
For yderligere informationer er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Malene Bjerre på 20 53 36 87. Vi giver gerne en kop kaffe og viser vores hus frem for dig.
Ansøgningsfrist: 29.06.2026
Vi afholder samtaler i uge 27
Om os
Kometen er en af de 10 afdelinger i Brabrandsøens Dagtilbud. Vi er en lille integreret institution med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi har 25 børnehavebørn og 21 vuggestuebørn; fordelt på to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi er pt. 13 engagerede medarbejdere og en pædagogisk leder, som er tæt på børnene og deres familier. Børnene hos os er en social og kulturel mangfoldig gruppe, og vi har nogle skønne forældre og et aktivt forældreråd, der er en positiv medspiller i hverdagen.
Vi insisterer på en hverdag med godt humør, nærvær og tryghed, og den daglige praksis er præget af struktur, som er til for børnene og for at holde den faglige kurs gennem hverdagen. Kometen ligger tæt på skoven og Brabrandstien, så vi bruger Naturcenter Sølyst og lokalområdet til at give børnene oplevelser med og i naturen.