Vil du også være en betydningsfuld voksen i børnenes hverdag?
Om jobbet:
Vores dygtige pædagogmedhjælpere stopper, fordi de enten starter på uddannelse eller skal ud og rejse. Derfor er det nu muligt at søge en meget betydningsfuld stilling som pædagogmedhjælper i Børnehuset Digterparken. Har du passion for at skabe gode relationer og motiveres du ved at gøre en forskel, er du stærk i din menneskelige kontakt og har du gode samarbejdsevner?
Og kan du se dig selv i nedenstående forventninger til pædagogmedhjælperstillingen, så send meget gerne, en ansøgning. Vi glæder os til, at hører fra dig.
Børnehuset Digterparken søger pædagogmedhjælpere:
Stillingerne er ledige fra 1. september 2025 og er primært i vuggestueafdelingen.
Har du en uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau, og kunne du være interesseret i en sporskiftestilling med henblik på pædagoguddannelsen, så er du også meget velkommen til at søge.
Hvem er vi?
Børnehuset Digterparken er et hus som brænder for at skabe et trygt børneliv, med fokus på, at alle børn er en del af børnefællesskabet, derfor er samspil og relationer i fokus. Dagligdagen er præget af en genkendelig struktur og hverdagsrytme, hvor den gode relation mellem voksen og barn altid er et bærende element. Arbejdet kræver dedikerede voksne som kan samarbejde, og som er gode til, at reflektere, afstemme og justere sig efter både børnene og hinanden. Vi er et vi og er fælles om, at sikre trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn. Dette gør vi bl.a. gennem god kommunikation, imellem de nærer kollegaer, men også på tværs af huset mellem vuggestue og børnehave. Vi har en anerkendende omgangstone i samspil med børnene, med fokus på at at skabe legemiljøer og aktiviteter, som stimulerer børnene ud fra deres interesser og udviklingsniveau. Vi har et tillidsfuldt og tæt samarbejde kollegialt, samt i samarbejdet med vores forældre, med opmærksomhed på børnenes trivsel og udvikling.
Børnehuset Digterparken er en del af Åbyhøj Dagtilbud som består af 6 afdelinger. Vi har i alt 85 skønne børn i alderen 0-6 år, som er fordelt på to afdelinger. I vuggestuen er der 3 grupper med op til 12 børn, og i børnehaven er der to grupper med op til 25 børn. Vi bruger dagligt legepladsen året rundt og gør brug af vores nærområde i Åbyhøj, samt gør brug af bus til ture rundt i Aarhus.
Vi er en personalegruppe på ca. 20 mennesker med en diversitet i livserfaring og viden inden for det pædagogiske felt. Vi værner om vores gode arbejdsmiljø og at har nysgerrig, konstruktiv og tillidsfuld omgangstone mellem hinanden. Det en stor fordel at få nye kolleger og en styrke at være i bevægelse omkring vores faglighed, derfor gør os umage med, at tage godt imod nye kolleger, og være tydelig omkring den professionelle hverdags rytme, men også give plads til nye ideer og faglige refleksioner. Der er en tæt opfølgning i forbindelse med opstarten, så man får de bedste forudsætninger for, at starte godt ud på sin nye arbejdsplads.
Børnehuset har madordning, samt en engageret forældregruppe, som bakker op i forbindelse med vores gode traditioner i løbet af årets gang.
Kunne du tænke dig at være en del af vores gode team i Børnehuset Digterparken og have betydning for børnenes trivsel, udvikling leg og læring, så send os din ansøgning.
Fortæl os gerne hvad der motiverer dig, ved at arbejde med børn, samt hvad der har fanget din interesse ved, at søge job i netop Børnehuset Digterparken. Beskriv gerne hvilke kompetencer du har, som f.eks. musikalsk, inden for andre kreative udfoldelser eller ved outdoor formidling.
Medsend CV og gerne anbefalinger
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om os kan læses på vores hjemmeside: Børnehuset Digterparken
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 11-08-2025
Vi indkalder til samtaler løbende.