Den integrerede idrætsinstitution Ellekær, en del af Tovshøj Dagtilbud, søger to pædagoger. Den ene stilling er i vores vuggestueteam, mens den anden er i vores børnehaveteam. Begge stillinger er fuldtidsstillinger.
Hvem er vi?
Ellekær er en del af Tovshøj Dagtilbud der består af syv integrerede institutioner. Vi ligger i et udsat boligområde og vores opgaver afspejler dette. Der er fokus på høj faglig kvalitet, tidlig indsats, udvidet forældresamarbejde, sprog, bevægelse, selvregulering og trivsel.
I Ellekær bestræber vi os på, at børnene oplever os som deres største fans – vi vil dem, forstår dem og hjælper dem ’over broen’ når de udfordres. Ellekær er en hyggelig integreret institution med pt. 38 skønne børn – med vidt forskellige kulturbaggrunde – i alderen 9 måneder og op til 6 år. Børnene er fordelt på fire stuer, hvor af de to er vuggestuer, der er normeret til 12 børn hver.
Vi er stolte af, at vores seneste pædagogiske tilsyn – det lovpligtige tilsyn, som alle daginstitutioner gennemgår – har givet meget positive tilbagemeldinger. Tilsynet fremhævede vores trygge og nærværende læringsmiljø, den gode struktur i hverdagen og den varme relation mellem børn og voksne. Det er en anerkendelse af det solide pædagogiske arbejde, der hver dag udføres på stuen, og vi fortsætter med at bygge videre på de styrker, som blev fremhævet i rapporten.
Vores fokuspunkter er sproglig udvikling og tidlig indsats.
Vi søger to pædagoger som:
Vil du være med til at gøre en forskel for børn i udsatte positioner, er du måske vores nye pædagog.
Derfor skal du vælge os
I Ellekær vil du møde kollegaer som er passionerede og fagligt dygtige. Du vil møde nogle mennesker som arbejder åbent og ærligt med fokus på at spille hinanden gode.
Vi glæder os til at høre fra dig, med en beskrivelse af, hvad du kan bidrage med.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du kan med fordel orientere dig via vores hjemme side på: Idrætsinstitutionen Ellekær
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder, Carl Peter Hansen, på tlf. 41857060 eller på mail cph@aarhus.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker at arrangere et besøg i Tumlehøjen.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 30-06-2026
Vi indkalder kandidater løbende og jobbet tages ned når stillingen er besat. Dog vil den blive taget ned når der afvikles sommerferie. Har vi endnu ikke fundet de rette kolleger, slår vi den op igen efter sommerferien.