Vi søger en pædagogmedhjælper til fast stilling til vuggestuen Den Grønne Gren i Harlev dagtilbud

Om jobbet:
Stillingen med tiltrædelse d.1. september. Timerne er primært fordelt i åbningstiden kl. 6:30-17:00. Du er velkommen til at skrive ønskede timeantal pr uge i din ansøgning.

Din profil: 

Vi søger en medhjælper, der brænder for at arbejde med vuggestuebørn og gerne vil gøre en forskel i børnenes liv. Du har gå på mod, godt humør, er udadvendt og imødekommen overfor børn, forældre og kollegaer og kan byde ind med nye spændende ideer. 

Du skal kunne se dig selv som en bærende del i at kvalificere læringsmiljøerne, skabe tryghed og nærvær og lyst til at gå med i børnenes leg

Vi forventer at du er anerkendende, initiativrig og at du er nysgerrig på den hverdag, som du bliver en del af, idet vores mål er glade, sunde, nysgerrige, livsduelige børn med selvværd og mod.

Du skal kunne lide at lege og samtidig med at du kan sætte dig ind i det enkelte barns følelser.
Du skal kunne bevare overblikket og arbejde struktureret i hverdagen og hurtigt lære nye rutiner, da dagen ikke altid bliver som du forventede.
Som pædagogmedhjælper hos os får du mulighed for at bruge dine evner og kompetencer sammen med børnene, hvad enten du er god til at synge, bevæge dig, være kreativ eller andet. 

Vi vil gerne, at du i din ansøgning skriver, hvad du brænder for og hvordan du kunne forestille dig det anvendt i det pædagogiske arbejde sammen med børnene. 

Vi ser gerne, at du:

  • Er anerkendende, igangsættende og giver børnene plads til medbestemmelse og medinddragelse.
  • Er motiveret for at arbejde med børns leg, læring og udvikling.
  • Formår at skabe trygge og forudsigelige rammer for børnene
  • Er frisk på at arbejde på tværs af stuerne og aldersgruppen
  • Er glad for natur og bevægelse, da vi er på legepladsen hver dag i alt slags vejr
  • Er nærværende og deltagende i dit arbejde med børn og forældre
  • Du trives i et miljø, hvor der er forskellige opgaver i spil på samme tid, 
  • Er en god kollega som bidrager aktivt og forstår at løfte opgaverne i fællesskab 

Kan du arbejde i tidsrummet kl. 6:30-17.00?  Er du en medhjælper med lyst til leg, læring og faglig udvikling? Møder du børn, forældre og kollegaer i øjenhøjde med annerkendelse, forståelse for vigtigheden af forudsigelighed, struktur og trygge rammer for børn, er du måske den vi søger.

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor det pædagogiske arbejde er i centrum. Fokus er på det gode børneliv med vægt på udvikling og trivsel for alle.

Du er i et tæt samarbejde med pædagogerne, med til at implementerer læreplans temaer og pædagogiske tiltag i praksis.

Vi har en velfungerende sprudlende udfordrende børnegruppe.

Pædagogerne og medhjælperne er aktive og faglige bevidste. 

Vi er en fleksibel personalegruppe, som har det godt med hinanden, hvor vi ser vores forskellighed som vores styrke.

Vi er i et tæt samarbejde med forældrene, hvor vi gennem dialog skaber de bedst mulige udviklingsbetingelser for barnet. Vi tror på, at det gode forældresamarbejde giver et gode børneliv.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 30-37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om institutionen kan du finde på vores hjemmeside www.aarhus.inst.dk Harlev dagtilbud, Vuggestuen Den Grønne Gren. Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte Pædagogisk Leder Lene Vella Ottosen på tlf. 2115 8456 fra uge 31.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 01.08.2024
 Samtalerne afholdes i uge 32 2024. 

Om os
Den Grønne Gren er en vuggestue med 36-39 børn i alderen 0-3 år. Børnene er fordelt på 3 stuer. Vuggestuen har gode lokaler, fællesrum og legeplads. Vi er en kommunal daginstitution med adresse i Harlev. Vi er en del af Harlev Dagtilbud. Vi arbejder med forskellige temaer i små og store børnegrupper, aldersopdelte børnegrupper på tværs i huset. 
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
23974
Frist:
Tiltrædelse: 01-09-2024
Arbejdstid: Fuld tid/eller efter aftale
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Lene Vella Ottosen Pædagogisk leder Vuggestuen Den Grønne Gren
Afdeling:
Vuggestuen Den Grønne Gren
Lokation: Grønhøjvej 62, 8462, Harlev J, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018