Vi søger instruktører til workshopindsats for børn og unge i Aarhus

Brænder du for at gøre en forskel for børn og unge? Har du lyst til at facilitere workshops for elever, hvor dialog, refleksion og kritisk tænkning er i centrum? Har du interesse for temaer som demokratisk og digital dannelse og vil du være med til at forebygge polarisering, ekstremisme og diskrimination? Så er det måske dig, vi søger som ny instruktør i vores workshopindsats. 

Om stillingen og dine opgaver: 
Hos Pædagogik, Undervisning og Fritid (PUF) søger vi nye instruktører til vores to forskellige workshoptilbud: ”Kritisk tænkning på nettet” og ”Kritisk tænkning i klassen- ekkokamre, diskrimination og radikalisering”. Workshoptilbuddene udspringer af Aarhus Kommunes antiradikaliseringsindsats og tjener et forebyggende formål. De to workshoptilbud henvender sig til 8.- 10. klasses elever i grundskolen samt elever på 1. årgang på ungdomsuddannelserne i Aarhus. 

Din hovedopgave vil være at gennemføre workshops for elever. En workshop varer 3 timer og gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune i skoletiden/dagtimerne. Som instruktør gennemfører du altid workshops sammen med en instruktørmakker. Din opgave som workshopinstruktør vil være at:

  • Facilitere samtaler og dialogbaserede øvelser med elever
  • Skabe engagement og trygge rum med plads til forskellige holdninger og meninger 
  • Holde mindre oplæg for elever indenfor temaer såsom sociale medier, forebyggelse, polarisering, diskrimination og ekstremisme 
  • Indgå i løbende opkvalificering, evaluering, sparring og kvalificering af workshopindholdet, f.eks. på kvartalsvise instruktørmøder. 

Som led i ansættelsen vil du modtage en grundig oplæring og introduktion til det faste workshopmateriale, som anvendes. Vi ser derfor gerne, at du har indsigt i og interesse for fagområdet, men der forudsættes ikke indgående forhåndskendskab til de tematikker, som adresseres på de to workshops. Derudover vil du modtage løbende opkvalificering og sparring. 

Om dig:

  • Du har interesse for demokratisk og digital dannelse og vil gerne arbejde med forebyggelse af polarisering, diskrimination og ekstremisme
  • Du er i gang med en relevant uddannelse. Måske er du ved at uddanne dig til lærer eller pædagog eller måske læser du på universitetet 
  • Du trives med at undervise og formidle 
  • Du er ansvarlig, kan strukturere din tid og vil gerne lære nyt 
  • Du kan arbejde i dagtimerne og være fleksibel, da efterspørgslen på workshops kan svinge med travle og mindre travle perioder.
     

Vi tilbyder:

  • Grundigt oplæringsforløb, hvor indhold og metoder introduceres, og hvor du de første gange er med på sidelinjen, når der gennemføres workshops 
  • Løbende sparring og opkvalificering fra konsulenter internt i Børn og Unge, såvel som ved eksterne videnspersoner
  • Fleksible arbejdsdage og mulighed for at tilpasse arbejdet til studie eller andet job.
     

Løn og ansættelsesvilkår:
Du aflønnes for såvel afholdte workshops som oplæringsforløb og sparring med honorar ifølge faste takster.
Stillingen er velegnet som studiejob og med jobstart hurtigst muligt.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Holme Hansen på telefon +4523380160.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  23-06-2026
 
Vi forventer at holde samtaler løbende. 

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
31160
Frist:
Arbejdstid: Deltid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Jesper Holme Hansen Skolekonsulent Fritid, Uddannelse og Forebyggelse +4523380160
Afdeling:
Fritid, Uddannelse og Forebyggelse
Lokation: Grøndalsvej 2, 8260, Viby J, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018