Viby-Rosenvang Dagtilbud, Hurlumhejhuset søger en pædagog til vores børnehave

Viby-Rosenvang Dagtilbud, Hurlumhejhuset søger en uddannet pædagog til vores dejlige hus.

Har du øje for små og store fællesskaber, motiveres du af at skabe spændende og udviklende læringsmiljøer? Er du klar på en hverdag med høj faglighed, nærvær og små stjernestunder? Ser du det hele menneske ved og sammen med dine kollegaer og derigennem bidrager til det gode arbejdsmiljø? For så har du nu mulighed komme med på vores hold i Hurlumhejhuset.

 

Hurlumhejhuset søger en uddannet pædagog. Der er tale om en fast stilling i vores børnehavegruppe😊

 

Om os

Hurlumhejhuset er en lille afdeling med 47 børn og 10 medarbejdere. Vi bor i et lyst hus, med en dejlig legeplads og et skønt lokalområde, som vi gerne benytter til ture ud af huset.
Alle børn er tilknyttet en fast stue, med fast tilknyttede medarbejdere. Vi har en vuggestue, en mellemgruppe og børnehavegruppe.

Vi er optagede af at skabe gode inspirerende læringsmiljøer gennem hele dagen med udgangspunkt i barnets perspektiv, og vi har særligt fokus på at guide, vejlede og understøtte børnefællesskaber, idet vi anser legen som et vigtigt redskab til barnets udvikling, trivsel, læring og dannelse. 


Vi er en personalegruppe der består af mange erfarne pædagogerne, samt dygtige og engagerede medhjælpere. Vi prioriterer det gode humør højt, hvilket både afspejles i stemningen i huset, og i tilgangen til arbejdet og det gode arbejdsmiljø.

Vi lægger stor vægt på et gensidigt godt samarbejde med forældre, hvor tydelig, respektfuld og anerkendende kommunikation er grundlæggende for at skabe det bedst mulige samarbejde omkring børneres trivsel, læring, dannelse og udvikling.

Vi har fokus på pædagogisk udvikling og faglig refleksion og vi arbejder kontinuerligt med at udvikle det pædagogiske læringsmiljø. Vi elsker at være ude, og prioritere dette ”rum” meget. Vi har faste strukturer og ugeplaner. Vi vægter overgangsarbejdet, og bruger meget energi på at hjælpe børnene godt videre i overgangene.

Hurlumhejhuset har nogle gode lyse rammer, en masse glade børn, en engageret forældregruppe og god personalegruppe. Vi mangler bare dig.

 

Om dig:

Som ansat i Hurlumhejhuset er man ansat i hele huset, og vi forventer derfor at du vil arbejde med hele børnegruppen fra 0-6 år, da vi hjælper hinanden på tværs hvis det er nødvendigt. Dog er stilling i børnehaven i mellemgruppen og børnehavegruppen. Der er nu 3 pædagoger og 3 medhjælper, samt en leder som har sine børnetimer der. Vi glæder os alle til at tage godt imod dig😊

Vi søger en pædagog som:

  • Brænder for at give børnene nærvær og tryghed hver dag.
  • ELSKER at være ude
  • Har mod på at arbejde i en institution i udvikling – og bidrage dertil.
  • Har øje for både små og store fællesskaber
  • Hviler i sig selv, er nærværende, anerkendende og inkluderende i mødet med børnene.
  • Kan organisere meningsfulde pædagogiske læringsmiljøer - og samtidig kan følge og understøtte børnene i deres leg. 
  • Er i stand til at tage ansvar og ejerskab over egen, såvel som fælles praksis.
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt med dagens struktur, forældresamarbejdet og bevare roen i pressede situationer.
  • Er fagligt velfunderet og tør bringe det i spil i bestræbelsen på udvikling af både samarbejde og pædagogik.
  • Evner at reflektere over egen og kollegaers praksis og være nysgerrig på dette.
  • Værdsætter samarbejdet mellem forældre og kolleger og vil bidrage til at udvikle og sikre det fælles engagement og samarbejde. 
  • Besidder stabilitet, selvstændighed, fleksibilitet og engagement.
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø, med godt humør og god energi.

Derfor skal du vælge os:

  • Vi vægter fællesskabet og samarbejdet højt, hvor vi hjælper hinanden i en travl hverdag.
  • Vi lægger vægt på at skabe tryghed, nærhed, omsorg og et udviklende børnemiljø.
  • Du får fagligt dygtige og engagerede kolleger.
  • Vi er en arbejdsplads med fokus på hele husets trivsel.
  • Du får indflydelse ind i dagligdagen.
  • Du får mulighed for faglig udvikling.
  • Vi reflekterer over praksis og øver os kontinuerligt i at stille nysgerrige og undrende spørgsmål til hinanden.
  • Der er mulighed for at blive sprogvejleder, hvis ikke du har uddannelsen, bliver du tilbudt at få den her i huset.

Løn og ansættelsesvilkår: 

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. 

Ugentligt timetal: Fuldtid eller måske ønsker du et andet timeantal, og så kan du være med til at bestemme det.
 

Hvis du vil vide mere:

For yderligere oplysninger ift. stillingen, kan du kontakte Pædagogisk Leder Helene Bøgehøj Schibsbye på tlf. 29 20 40 19 – Du må også meget gerne komme på besøg😊


Ansøgning: Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 01.03.2026 – Vi afholder løbende samtaler med kvalificerede kandidater.

 

Ansættelse: 1 maj 2026 – Men vi venter gerne på den rigtige😊
 
 


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
30090
Frist:
Tiltrædelse: 01-05-2026
Arbejdstid: Fuld tid/eller efter aftale
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Helene Bøgehøj Schibsbye Pædagogisk leder Hurlumhejhuset - Vidtskuevej 31 +4529204019
2. Kontaktperson:
Marlene Ostenfeldt Mark Madsen Pædagog Hurlumhejhuset - Vidtskuevej 31
Afdeling:
Hurlumhejhuset - Vidtskuevej 31
Lokation: Vidtskuevej 31, 8260, Viby J, Denmark
OM AARHUS KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.

VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018