Fagligt stærk viceforstander, søges til Plejehjemmet Thitshus, afd. Bølgen.
Er du god til at motivere medarbejdere og sætte retning for den faglige kvalitet, så er du den person vi søger. Du er god til at skabe de rum der skal til, for at medarbejderne blomstrer og for at få deres faglige kvaliteter 100% i spil hver dag. Du evner at se styrken i sammenspillet mellem faggrupper og du ser vigtigheden af at vores medarbejdere, beboere og pårørende trives på afdelingen.
Om Plejehjemmet Thitshus
Vi er et stort plejehjem på Aarhus Ø, med samlet 98 boliger heraf 58 på afdeling Bølgen. Der er ca. 60 medarbejdere i forskellige faggrupper, fordelt på 4 etager. Alle etager er lyse og imødekommende og der er en god stemning. Vi er beliggende i Generationernes Hus, hvor vi dagligt laver ting sammen på tværs af generationer. Nogle dage kommer børnene fra vuggestue/børnehave på besøg og hygger på afdelingen, eller vi mødes i multisalen og synger og danser. Andre dage spilles der musik i et fællesareal og vi synger i fællesskab med Botilbuddet, eller ældreboligerne.
Fagligt er vi optaget af at skabe den gode struktur i hverdagen, så møder og arbejdsgange giver overblik og samarbejde hinanden imellem. Det er til gavn for både medarbejdere og beboere. Samtidig skaber en fælles retning, mulighederne for at have hyggestunder med beboerne i afdelingen.
Efter en periode med flere organisatoriske forandringer har vi nu en mere tydelig retning og fælles fokus på at skabe struktur og højne den faglige kvalitet i vores hverdag, så vi sikrer beboerne den allerbedste kvalitet. Dette skal du som viceforstander være med til at understøtte, så vi sammen bliver endnu stærkere. Det betyder, at du, sammen med forstanderen, fortsat skal sætte retningen for udviklingen og være vedholdende i de beslutninger og forandringer der er. Vi ved af erfaring, at vedholdenhed er nøglen til den gode forandring. Det handler om at lede og guide medarbejderne i de forandringer der er, så de bliver godt implementeret.
Et kig ind i din hverdag som viceforstander på afd. Bølgen
Din hverdag foregår midt i livet på afdelingen – tæt på medarbejdere, beboere og det, der rører sig.
Du starter dagen med at skabe overblik sammen med teamet, for at sikre retning, prioritering og ro. Du har blik for, hvad der kalder på opmærksomhed, og hvordan du støtter medarbejderne i den prioritering.
Du er synlig og tilgængelig i huset. Nogle dage handler det om faglig sparring, andre dage om at støtte en medarbejder i en svær situation – og indimellem om at justere kursen, hvis noget ikke fungerer optimalt. Du skal ikke løse opgaverne for medarbejderne, men du skal sikre, at de har rammerne og modet til selv at lykkes.
Du deltager til triageringsmøder og tværfaglige drøftelser som er en naturlig del af hverdagen. Her bidrager du med overblik og kvalitetssans og hjælper med at holde fokus på beboernes behov og den faglige retning.
Du har blik for hele døgnet – også når du ikke selv er der. Derfor prioriterer du dialogen med både dag-, aften- og nattevagter, så alle vagtlag og faggrupper oplever sammenhæng og fælles kultur.
Samtidig er du en aktiv del af ledelsessamarbejdet, hvor vi sparrer åbent, deler ansvar og sætter retning for både drift og udvikling.
Vi lægger vægt på, at du:
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt senest den 1. maj 2026
Lønnen er minimum 547.614,- kr. årligt, afhængig af din sundhedsfaglige baggrund.
For alle lønninger gælder at de er excl. pension.
Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation.
Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt overforstander Jesper Westphal på 4185 6808 eller jeswe@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 11. marts 2026
Vi forventer at afvikle første samtalerunde den 16. marts 2026 og anden samtalerunde den 23. marts 2026.
I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger den 19. marts 2026.
Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.