Er du engageret i klima, og har du gode evner til at koordinere, samarbejde og lede? Og vil du være med til at understøtte de midtjyske kommuner med at opdatere og implementere deres klimahandlingsplaner? Så er denne stilling måske noget for dig!
Dine opgaver vil b.la. bestå af:
Dit arbejde kommer til at spænde bredt fra konkrete faglige opgaver til politiske og strategiske opgaver. Det er derfor afgørende, at du kan navigere i en hverdag, hvor opgaverne er mangeartede.
Der er tale om en stilling, hvor du får en stor berøringsflade og samarbejde med medarbejdere og ledere, der arbejder med klima- og klimatilpasningsområdet i og på tværs af kommunerne.
Kompetencer
Vi søger en erfaren, ambitiøs og samarbejdsorienteret kollega. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mangeartet, så længe den understøtter opgaveporteføljen. Der er dog forventning om, at du har en relevant akademisk, længerevarende uddannelse.
Du har et solidt erfaringsgrundlag eller kendskab til arbejdet inden for den offentlige sektor. Da samarbejdet fylder meget i stillingen, er det vigtigt, at du har konkret erfaring med at facilitere og motivere andre omkring en fælles opgave, og du har evnen og lysten til at bruge denne erfaring til at lære fra dig og guide andre. Dernæst er det en fordel, hvis du har viden og erfaringer med klimadagsordenen og gerne kombineret med konkret erfaring fra klimaforebyggelse og/eller klimatilpasning, særligt er det en fordel med et godt kendskab til det datagrundlag, de kommunale klimahandlingsplaner bygger på.
Vi forestiller os, at
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Klimaalliancen og kommunerne samarbejde med dem.
Du kommer til at få et tæt samarbejde med den anden klimakoordinator i Klimasekretariatet, hvor I sammen fordeler opgaverne. Der vil i arbejdet være rig mulighed for at støtte sig til procesfaglig og klimafaglig ekspertise, ligesom der er mulighed for at trække på dine kommende kollegaers viden inden for forskellige områder, der knytter sig til klimadagsordenen.
Dine samarbejdspartnere vil være lokaliseret forskellige steder i landet. Der må derfor forventes en vis rejseaktivitet på tværs af kommunerne i Midtjylland og resten af landet i forbindelse med stillingen.
Om os
Stillingen er placeret i Klimasekretariatet Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Klimasekretariatet består af 17 medarbejdere med forskellige uddannelser og baggrunde – fx inden for statskundskab, økonomi, virksomhedsledelse, kommunikation og filosofi.
Du bliver en vigtig del af klimaindsatsen, og du kan glæde dig til:
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk).
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Stillingen er tidsbegrænset til i første omgang i to år.
Der afholdes første samtale den 4. december og anden samtale den 12. december.
Tiltrædelsestidspunktet er 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale.
Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Janne Roesen på tlf. 2380 6791.
Vi glæder os til at høre fra dig!