Vil du være en del af vores fællesskab? Højvangskolen søger 2 lærere med fagene dansk, musik og historie

Om jobbet:
Brænder du for at give børnene et trygt skoleliv med gode læringsoplevelser ind i fællesskabet?  På Højvangskolen har vi 2 faste fuldtidsstillinger med henholdsvis dansk i indskolingen og på mellemtrinnet og dansk på mellemtrinnet og i udskolingen, samt fagene musik og historie. Begge stillinger med start 1. februar 2026. 

Du skal bidrage til at skabe en meningsfuld, tryg og lærerig hverdag for vores elever.  

Du sætter en ære i at give eleverne det allerbedste skoleliv på en anerkendende måde, hvor de mærker, at de er en del af fællesskabet, hvor de møder empati og mærker tryghed.  

Du skal have lyst og evne til at bidrage til en hverdag kendetegnet af:  

  • Vores værdier; fællesskab, forskellighed og faglighed 
  • Øje for det enkelte barns ressourcer og behov  
  • Faglig progression og succesoplevelser for børnene  

Du arbejder professionelt, ambitiøst og kommunikerende – og ser kollegialt samarbejde med lærere og pædagoger, som en styrke og er en positiv og konstruktiv medspiller.

Din profil:

  • Du ved, at børn såvel som voksne vokser med ansvar og positive forventninger og kan se muligheder i at få børn til at trives og udvikle sig
  • Dine linjefag er dansk indskoling eller udskoling, musik og historie
  • Du er et passioneret menneske med stor kærlighed til arbejdet med børn på en folkeskole 
  • Du kan samarbejde og kommunikere anerkendende med elever, forældre og kollegaer 
  • Du har flair for klasserumsledelse og kan skabe relationer  
  • Du har en kreativ tilgang til kerneopgaven, og du er god til at søge og finde inspiration i og uden for skolen
  • Du er en dygtig lærer med et stærkt fagligt ståsted, og du kan skabe læringsrum for eleverne både inde og ude 
  • Du engagerer dig i arbejdet med at give og tage imod pædagogisk og faglig sparring - både i og udenfor klasserummet
  • Du trives med et tæt teamsamarbejde med resten af klasseteamet og på årgangen
  • Har lyst til kollegialt samarbejde
  • Du er en god kollega 
     

Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af et forpligtende og udviklende samarbejde og fællesskab, hvor vi skal skabe rammerne for oplevelse, fordybelse og skabertrang, så eleverne får tillid til, at de selv kan. At de får en oplevelse af, at de selv kan mestre de opgaver, de står overfor. Skolen er der, hvor de skal øve sig på at kunne begå sig i et demokratisk samfund. Vi skaber hele tiden små øvebaner, hvor de naturligt fejler, og hvor de får masser af succeser.

Vi har et positivt, engageret og ambitiøst personale med et godt kollegialt og stærkt sammenhold. Vi er organiseret i en teamstruktur omkring klasser og årgange og har tradition for tværfagligt samarbejde om både undervisning og arrangementer på skolen.  

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til os på hjv@mbu.aarhus.dk og mærke beskeden ”ansøgning – lærerstilling”.  Du er også velkommen til at kontakte pædagogisk leder for indskolingen Allan Skovborg Gert på 23830769.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Husk at vedhæfte eksamensbevis.
 
Ansøgningsfrist:  15-12-2025
 
Samtaler afholdes løbende. 

Om os
Højvangskolen ligger i Stavtrup, som er et velfungerende og ekspanderende lokalområde i den sydlige del af Århus. Skolen er i vækst og har lige nu lidt over 800 elever, 380 børn i SFO’en og ca. 90 medarbejdere. Skolen modtager tosprogede elever fra andre skoledistrikter og har 12 % tosprogede elever. Vi har en engageret forældrekreds og et godt samarbejde med de lokale institutioner og foreninger og med frivillige skoletanter og -onkler.

Vi er en skole, der finder stor mening og sammenhæng i Folkeskolens formålsparagraf. Vi tror på, at: 

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
29243
Frist:
Tiltrædelse: 01-02-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Allan Skovborg Gert Pædagogisk leder SFO - Højvangskolen +4520473421
Afdeling:
Højvangskolen - UV udskoling
Lokation: Klokkeskovvej 1, 8260, Viby J, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018