Vi søger en pædagog til barselsvikariat i børnehaven fra 01.03.26 – varighed ét år med mulighed for forlængelse.
Hos os i D.I.I. Kompasset bliver du en del af en lille, integreret institution med plads til 44 børnehavebørn fordelt på to grupper og 12 vuggestuebørn. Du skal arbejde i børnehavegruppen Blæksprutterne, hvor du indgår i et team med en pædagog og en pædagogmedhjælper.
Vi har plads til både erfarne og nyuddannede – det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af vores lille, men spændende hus og den udviklingsproces, vi er i gang med. Hos os får du gode muligheder for tæt faglig sparring i hverdagen, ugentlig forberedelsestid og tid til team- og sparringsmøder. Du får også mulighed for at arbejde med udvikling af pædagogiske læringsmiljøer og tage et ansvarsområde i huset eller deltage i et tværgående udvalg i dagtilbuddet.
Om jobbet:
Vi er flere, der er nye for hinanden, og derfor har vi fokus på god kommunikation, stærkt teamsamarbejde og en fælles retning. Vi prioriterer stuemøder, hvor vi planlægger, justerer og evaluerer indsatser, aktiviteter og forløb – og hvor der er tid til sparring med kollegaer, leder og nogle gange eksterne fagkonsulenter.
Vi arbejder med en fælles rød tråd i huset og stræber efter at være et stærkt læringsfællesskab med fokus på, hvad udbyttet er for børnene. Vi ønsker at være i faglig bevægelse sammen og udvikle vores pædagogiske praksis og refleksive kultur. Vi tror på, at hverdagen bliver sjovere og mere fagligt tilfredsstillende, når vi udvikler os sammen og skaber det bedste sted for både børn og voksne.
Vi brænder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn igennem indholdsrige, udviklende læringsmiljøer og justerer løbende vores rammer ud fra, hvad børnene viser os, de har brug for. Lige nu er vi særligt optagede af at udvikle og justere vores sproglige læringsmiljøer og får i forbindelse med vores næste tilsynsrapport (medio marts 2026) yderligere data til at arbejde med vores praksis ud fra.
Vi holder til i Harlev – en mindre by med et stærkt lokalmiljø, ca. 10 km fra Aarhus. Vi er en del af Harlev Dagtilbud, som består af fem daginstitutioner og dagplejen. Vi samarbejder tæt med de andre afdelinger og den lokale folkeskole om børn, pædagogik og den røde tråd i barnets liv. Det giver os mulighed for at følge barnet og familien fra dagtilbud til skole og bruge erfaringerne til faglig udvikling.
I børnehaven har vi tre formiddage om ugen storbørnsgruppe, hvor de kommende skolestartere er for sig selv. Det betyder, at du får rig mulighed for at arbejde fokuseret med en mindre gruppe af 3-4-årige – både i egen gruppe Blæksprutterne og i samarbejde med den anden gruppe, Søstjernerne. Derudover tager vi hver onsdag til Multihallen, hvor de yngste børnehavebørn og største vuggestuebørn på tværs af dagtilbuddet mødes om fællesskab, motorik og leg.
Din profil:
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 09.01.2026
Der indkaldes til samtaler løbende.