Vil du være med til at styrke borgernes selvbestemmelse og skabe et meningsfuldt hverdagsliv? Vi søger en sygeplejerske der brænder for at arbejde recovery-orienteret og som vil være med til at sætte borgeren ved roret i eget liv

Om jobbet:

Vintervej er en del af Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne (CSV). Vi arbejder vi ud fra en grundlæggende tro på, at borgeren skal være ved roret i eget liv. Vores tilgang er recovery-orienteret rehabiliterende, og vi har et stærkt fokus på at understøtte borgernes håb, drømme og ønsker – både dem, der former hverdagen og dem, der rækker længere ud i livet.

Vi arbejder også ud fra EDEN-principperne, som handler om at ”forbedre oplevelsen af velbefindende for ældre mennesker og de, som drager omsorg for dem. Dette gøres ved at skabe et levested, hvor enhver kan gro, så livet er værd at leve”. Vi arbejder til stadighed for at eliminere ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.

Vi søger en ny kollega til en fast stilling på 37 timer med en fast arbejdstid fra mandag til fredag i fortrinsvis dagvagt, men kalder opgaven på det, forventer vi at du kan være fleksibel i dine mødetidspunkter.

Din profil:

Vi søger en kollega, der:

  • Ansvarlig for bestilling og dosering af medicin samt opdatering af medicinskemaer og vejledninger. Udfører på opgaven sammen med ass.
  • Vejledning, oplæring og uddelegering (inkl.. kompetenceskemaer) af medicinopgaver til ikke sundhedsfagligt personale.
  • Tovholder på lægekontakt, herunder årlige helbredstjek.
  • Ansvarlig for palliativ pleje og behandling, herunder kontakt til læge og evt. palliativt team. Herunder også overblik over IGVH-ordinationer.
  • Tovholder på komplekse diabetes-forløb, herunder insulinbehandling inkl.. oplæring i insulin-givning samt reaktion ved farlige udsving, herunder glukagon-givning.
  • Sårpleje ved komplekse sår samt oplæring og vejledning af ass. heri.
  • Deltage i plejeopgaver med henblik på relevante observationer, herunder vejledning af ikke sundhedsfagligt personale omkring hygiejne.
  • Tilsyn med og vejledning omkring kateter, stomi samt sjældnere forekommende sygeplejeopgaver (f.eks. ilt, sondeernæring…)
  • Ansvarlig for sundhedsfaglig dokumentation, herunder tilsyn af kvaliteten af andre personalegruppers sundhedsfaglige dokumentation.
  • Tilsyn, TOPS og vurdering ved akut sygdom eller tilskadekomst (f.eks. beboere, der er faldet).
  • Undervisning af små og store personalegrupper i relevante temaer.
  • Deltage på personalemøder. Gruppe-p-møder ad hoc.
  • Kontakt til pårørende vedrørende sundhedsfaglige problemstillinger.
  • Deltage i tværgående sundhedsnetværk.
  • Være opsøgende på ny viden og lovgivning.
  • I samarbejde med praktikvejleder, medvirke ved oplæring og undervisning af ass.-elever.
  • Samarbejde med ergoterapeut omkring relevante problemer, f.eks. dysfasi.
  • Bidrage positivt ind i fællesskabet som en kollega, der arbejder for at fremme tværfaglighed og samarbejde, herunder også være nysgerrig på pædagogiske metoder.


Derfor skal du vælge os:

  • Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret fællesskab, hvor vi arbejder målrettet med recovery-orienteret rehabilitering. Det betyder, at vi dagligt understøtter borgerne i at tage roret i eget liv – med udgangspunkt i deres håb og drømme
  • Vi er en arbejdsplads med høj faglighed og et stærkt værdigrundlag med udgangspunkt i Fælles Fagligt Fundament
  • Vi har en kultur, hvor borgerens perspektiv er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør. 


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37 timer. 

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Rikke From på telefon +4541858872.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er D. 23-11-25. Ansættelsessamtalerne vil finde sted den 27. november 2025

Om Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne 

Center for Socialpædagogiske tilbud til voksne (CSV) rummer tilbud til borgere med forskellige grader af udviklingshæmning i kombination aldrig, psykiatri og hjerneskade. Vi står på vores faglige udviklingsplan, Borgeren ved Roret og Det Fælles Faglige Strategi i Voksne, Job og Handicap. Vi ser altid mennesket før handicappet, og vi arbejder ud fra en dialektisk handicapforståelse, hvor handicappet altid ses i en kontekst, og udvikling som noget der sker i sociale sammenhænge, ofte i ryk og afhængigt af livsfaser. 

Vores indsatser har altid borgerens livsmestring som udgangspunkt ud fra en tilgang om, at alle kan lære og udvikle sig, og at vi skal støtte gennem målrettede og virksomme metoder, herunder ASK, KRAP, LA2(U) og Åben Dialog. Vi indgår altid i et ligeværdigt samarbejde med borgerne, og har fokus på deres håb, ønsker og drømme, og det tilstræbte indefra-perspektiv. 

Borgerens ønsker, håb og drømme er også afgørende i ansættelse af nyt personale, og de er en tydelig og vigtig stemme ind i ansættelsesprocessen – både før, under og efter. 
  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
28902
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Rikke From Afdelingsleder CSV Vintervej Afdeling 2 Leder +4541858872
2. Kontaktperson:
Lone Dith Saxild Christensen Afdelingsleder CSV Vintervej afdeling 1 Leder +4541856108
Afdeling:
CSV Vintervej
Lokation: Vintervej 96, 8210, Aarhus V, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018