Center for Fleksjob og Særlige Virksomhedsindsatser søger en virksomhedskonsulent til fleksjobområdet. Der er tale om en midlertidig stilling på 37 timer om ugen, som løber frem til den 31.12.26.
Centret er en del af Job Aarhus i magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB). Vi er i alt 130 medarbejdere, der arbejder med virksomhedsrettede beskæftigelsesindsatser for fleksjobvisiterede borgere i Aarhus Kommune - både ledige og ansatte i fleksjob. Centret varetager også særlige virksomhedsindsatser, der arbejder på tværs af forskellige forsørgelsesmålgrupper.
Vores mål er at få borgerne hurtigt i job, samtidig med at vi sikrer et godt match mellem virksomheder og ledige. Det kræver et tæt og effektivt samarbejde med det aarhusianske erhvervsliv, hvor forståelsen for virksomhedernes behov er central for at sikre resultater i beskæftigelsesindsatsen.
Om jobbet
Din primære opgave bliver at yde en tæt, jobrettet indsats for ledige borgere, hvor fokus er på opsøgende virksomhedskontakt med udgangspunkt i borgernes kompetencer og virksomhedernes behov for arbejdskraft. Formålet er at skabe de rette match for både borgerne og virksomhederne. Borgerne er ofte kendetegnet ved længerevarende ledighed. Derudover har de som regel andre udfordringer ud over ledigheden, f.eks. fysiske og/eller psykiske skånehensyn, som en fremtidig jobfunktion skal kunne rumme.
Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af job-, virksomheds- og fastholdelseskonsulenter. En central opgave for dig er at have ansvar for 1-2 jobspor, hvor du har en tæt og hyppig kontakt med borgerne ude på jobsporsvirksomhederne. Med dit kendskab til borgerne vil du matche dem til relevante jobåbninger, så de kan komme videre i et fleksjob.
Arbejdsopgaver
Din profil
Vi lægger desuden særlig vægt på, at du som person
Derfor skal du vælge os
Vi er en spændende arbejdsplads i en af landets største kommuner, som har mod til at udfordre og tænke nyt. Vi kan tilbyde et alsidigt og udfordrende job i en organisation under stadig forandring.
Du bliver en del af et stærkt kollegaskab med fleksible arbejdsvilkår og mange spændende arbejdsopgaver. Vi har en travl hverdag, hvor der samtidig er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi er ambitiøse og fleksible, og alle hjælper, når det brænder på.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende forhåndsaftale mellem DS og HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen kan afdelingsleder Lene Winneche kontaktes på tlf. 29208749
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: Mandag den 6. april 2026
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt fredag den 10. april 2026.
Der stilles krav om indhentelse af reference.
Tiltrædelse: Snarest muligt
Om Job og Virksomhedsservice
Job Aarhus, Job og Virksomhedsservice er ét af seks driftsområder i Aarhus Kommunes Magistrat for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Vi består af tre centre, hvoraf to er placeret i Værkmestergade og ét på Silkeborgvej. Vi har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og er optaget af, at udvikle og kvalificere den virksomhedsrettede indsats for vores borgere via vores Beskæftigelsesstrategi, som er den styrende strategi i vores daglige arbejde.
06-04-2026