Brænder du for at skabe mærkbare forskelle for familier gennem tværfaglig koordinering er det måske dig vi søger.
Vi søger en erfaren og opsøgende virksomhedskonsulent til en fast stilling på 37 timer ugentligt, med tiltrædelse 1. december 2024.
Du vil blive ansat i ”Opgang Til Opgang” -Tilst som er forankret i Center for Særlig Jobrettet Indsats i driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri
Dit daglige arbejde vil foregå fra vores fremtidige fælles lokaler i Tilst og hos familierne.
Om jobbet:
I september 2023 besluttede byrådet i Aarhus at gøre Opgang Til Opgang til en varig indsats og udbygge indsatsen. Derfor etableres et nyt team i Tilst.
Opgang-til-Opgang er en helhedsorienteret tilgang til det relationelle velfærdsarbejde, der altid tager udgangspunkt i, hvad det gode liv er, for de borgere man arbejder for og med.
Det handler om at give ledige forældre en bæredygtig tilknytning til arbejdsmarkedet, at få flere unge i uddannelse og fritidsjob, at fastholde flere børn i den gode skolegang, at rådgive og hjælpe familierne hvis der er/opstår udfordringer, at hjælpe med at komme i gang i nye fællesskaber og foreningslivet og derfor helt generelt forbedre både børnenes og de voksnes trivsel og sundhed og dermed familiens.
Opgang til Opgang tager afsæt i relationel velfærd med et stærkt JobFirst perspektiv.
Indsatsens fundament er den tværgående medarbejdersammensætning, som består af medarbejdere fra børn og unge-, sundheds-, beskæftigelses-, social- og fritidsområdet.
Da der således er mange forskellige fokusområder, indebærer dette også at vi både arbejder i et forebyggende, udviklende/udredende/understøttende og et fastholdende perspektiv.
Dine opgaver som medarbejder vil være todelte – du skal både bruge din faglighed til at varetage opgaver der knytter an til din egne fagkompetencer, men du vil samtidig i fællesskab med en kollega blive tovholder for nogle af de ca. 35 familier i indsatsen og dermed have det overordnede ansvar for de opgaver familierne ønsker hjælp til. Det betyder ikke at det nødvendigvis er jer der skal løse opgaverne, men at I er ansvarlige for at finde og række ud til de kolleger eller eksterne samarbejdspartnere, der kan hjælpe med at løse dem, hvis I ikke kan selv.
Link til mere info om Opgang-til-Opgang:
Aarhus viser nye veje til velfærd i udsat boligområde
Evalueringsrapport Opgang til Opgang - SUS
Opgang til Opgang viser vejen til velfærd i udsat boligområde - SUS
Arbejdsopgaver som virksomhedskonsulent
Dine opgaver vil være todelte – du skal bruge din faglighed til at finde forskellige åbninger på arbejdsmarkedet (både ordinære job, småjob, fleksjob, fritidsjob og virksomhedspraktikker) til alle de familier, der indgår i indsatsen. Derudover vil du, sammen med en kollega, være tovholder for en gruppe af de ca. 35 familier i indsatsen og have det overordnede ansvar for at håndtere de opgaver, som familierne ønsker hjælp til. Selvom I ikke nødvendigvis selv skal løse alle opgaverne, er det jeres ansvar at række ud til de rette kolleger eller eksterne samarbejdspartnere, der kan bistå med opgaveløsningen, hvis I ikke kan selv.
Der er en vis kørsels forbundet med arbejdet.
Din profil:
Faglige kompetencer
Derfor skal du vælge os:
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivere/formidler vil være i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler med DS/HK og KL. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ansættelsen vil ske på vilkårene i den tillidsbaserede/selvtilrettelæggende arbejdstidsregistrering. Der kan forekomme eftermiddag/aftenarrangementer.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende Offentligstraffe- og børneattest
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Lone Merling Pedersen på telefon +4589403352.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 20-10-2024
Samtaler forventes afholdt den 25-10-2024
Om os
Centeret er en del af driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
I centeret varetager vi den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og overgangsydelse over 30 år. Vi er ca. 130 ansatte fordelt i seks afdelinger. Fire afdelinger arbejder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Herudover driver vi den bydækkende Sanktionsenhed, som vurderer borgers rådighed. Heraf kommer Opgang til Opgang til at udgøre en afdeling. Fælles for alle afdelingerne er, at vi arbejder tæt sammen i et teamsamarbejde. På vores hjemmeside kan du læse mere om Center for Særlig Jobrettet indsats
20-10-2024