Vuggestuen Graven søger pædagogmedhjælper

Har du lyst til at arbejde i en vuggestue, hvor børns trivsel, leg og udvikling er i centrum, og hvor nærvær, fællesskab og struktur er grundlaget for hverdagen?

Vuggestuen Graven søger en engageret og stabil pædagogmedhjælper til en stilling på 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat senest 1. juni 2026 (gerne før, hvis muligt).

Om Vuggestuen Graven
Vuggestuen Graven er en lille vuggestue beliggende i Aarhus midtby. Vi har 39 børn i alderen 0–3 år, fordelt på tre stuer. Personalet består af pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende, en køkkenassistent og en pædagogisk leder.

Vi arbejder ud fra et helhedsorienteret børnesyn, hvor barnet ses - ikke vurderes. Barndommen har værdi i sig selv, og vi bestræber os på at skabe en tryg, forudsigelig og udviklende hverdag for alle børn, hvor fokus er på læringsmiljøer, der understøtter børnenes udvikling.

Vi ser os selv som ét hus og lægger vægt på samarbejde på tværs af stuerne. Det indebærer blandt andet, at man som medhjælper er fleksibel, og hjælper til på alle tre stuer.

I Graven har vi fokus på børns trivsel, læring og udvikling gennem leg, relationer, bevægelse og sansemotoriske erfaringer. Børn lærer verden at kende gennem kroppen og samspillet med andre, og vi arbejder derfor bevidst med at bringe både børnenes og de voksnes krop i spil i hverdagen.

Daglige rutiner, som garderobesituationer, måltider og overgange, betragtes som vigtige pædagogiske rum med mulighed for læring, selvhjulpenhed og relationsarbejde.

Legen er et centralt omdrejningspunkt i børnenes hverdag, og vi voksne deltager aktivt og understøttende i legen.

Som pædagogmedhjælper vil du blandt andet:

  • indgå aktivt i det pædagogiske arbejde med børnene
  • bidrage til en tryg og struktureret hverdag
  • deltage i lege og aktiviteter både inde og ude
  • understøtte børns selvhjulpenhed i hverdagens rutiner
  • samarbejde med kolleger og forældre
  • bidrage praktisk og pædagogisk i dagligdagen

Vi forventer, at du:

  • har lyst til at arbejde med børn i alderen 0–3 år
  • ser leg som en vigtig del af børns udvikling
  • er nærværende, rolig og anerkendende i mødet med børnene
  • kan arbejde struktureret og følge fælles aftaler og beslutninger
  • er positiv, engageret og initiativrig
  • er åben for vejledning og nysgerrig på pædagogisk praksis
  • kan bevare overblik i pressede situationer
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø

Vi kan tilbyde dig:

  • en velfungerende arbejdsplads med fokus på kerneopgaven
  • et engageret og fagligt fællesskab
  • en hverdag præget af nærvær, struktur og tydelige rammer
  • mulighed for faglig udvikling
  • en arbejdsplads med høj grad af trivsel og samarbejde
  • en engageret og deltagende forældregruppe

Læs mere om os på Vuggestuen Graven

Da der er stor interesse i vores medhjælperstillinger, er det desværre ikke muligt at få en rundvisning i vuggestuen. 
Ansøgningsfrist d. 30.04.24 - via 'Ansøg' i det elektroniske system

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
30708
Frist:
Tiltrædelse: 01-06-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Kirsten Donaldson Pædagogisk leder Vuggestuen Graven +4541864610
Afdeling:
Vuggestuen Graven
Lokation: Graven 19, 8000, Aarhus C
OM AARHUS KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.

VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018