Vi søger en uddannet pædagog til vores vuggestueteam – i Spiloppen bliver du en del af et integreret børnehus fyldt med fagligt ambitiøse og hjertevarme kolleger, en vidunderlig mangfoldig børnegruppe samt en god og samarbejdende forældregruppe.
Stillingen er ledig pr.1.10.2025. Tiltrædelse før dette er også muligt. Stillingen er på fuld tid.
Spiloppen er en integreret institution med beliggenhed i Aarhus bydelen Tilst. Vi er normeret til 24 vuggestuebørn, fordelt på to stuer, samt 40 børnehavebørn, ligeledes fordelt på to stuer.
Vi drømmer om en uddannet pædagog:
Vi tilbyder:
Som medarbejder i Spiloppen bliver du en del af Tilst Dagtilbud, hvor vi arbejder ud fra værdiordene troværdighed, respekt og engagement. Vi har et fællesfagligt fundament i den neuropsykologiske- relationelle tilgang, som er indarbejdet i vores pædagogiske læreplan. Vi har et særligt fokus på børn i udsatte positioner, tidlig indsats, stærkere læringsfællesskaber, leg og børnefællesskaber samt sproglig udvikling.
I Tilst Dagtilbud udvikler og opdaterer vi kontinuerligt vores faglighed, således vores pædagogiske tilgang til børn begrundes i evidens og forskning.
I dagtilbuddet har vi vores egen erfarne pædagogiske vejleder, der fungerer som sparringspartner, samt afholder vejledning og procesfacilitering.
Personalets mange og alsidige kompetencer bringes i spil på tværs af dagtilbuddet for hele tiden at sætte det stærkeste hold omkring børnene.
Vi har et stærkt og engageret tværprofessionelt samarbejde med relevante samarbejdspartnere og prioriterer særligt et stærkt og udviklende overgangssamarbejde med Tilst skole.
Lidt mere om os:
Få et indblik i vores hverdag på instagram: spiloppen_tilst
Spiloppens personalegruppe er en blanding af pædagoger og pædagogmedhjælpere samt studerende. Her er både nyansatte, nyuddannede og ’gamle i gårde’ – alle bidrager positivt til vores fælles dagligdag i huset.
I Spiloppen træder du som pædagog ind i en eksisterende kultur, hvor vi har fokus på struktur og organisering. Vi er som team både nysgerrige og fleksible, så du har også mulighed for at sætte dit præg og aftryk på arbejdspladsen
Der er afsat tid til personalemøder samt stuemøder, og ledelsen er synlig og tilgængelig.
I Tilst Dagtilbud skal du være indstillet på at bringe dig selv i spil til fordel for egen og andres læring, og du skal have lyst til at udfordre dig selv og dine kolleger fagligt på en hensynsfuld og kommunikativt ordentlig måde.
Læs mere om vores værdier samt vores læreplan på vores hjemmeside: Tilst Dagtilbud (aarhus.dk)
Er du den pædagog, vi mangler i vores team?
Hvis du kan se dig selv som en del af vores hverdag i Spiloppen og det faglige pædagogiske arbejde i dagtilbuddet, vil vi meget gerne høre fra dig!
Vi glæder os til at møde dig og til at høre mere om dig, og hvad du kan bidrage med i Spiloppen
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
HVIS DU VIL VIDE MERE
Er du blevet nysgerrig eller har du opklarende spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ronni Dalsgaard Sørensen på 20 27 68 73
ANSØGNING
Ansøgningsfrist: d. 07.09.2025
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.