Vuggestue ved Botanisk Have søger to pædagogmedhjælpere
Vuggestuen Vestervang ligger placeret i grønne omgivelser med Botanisk Have som nabo. Vi har fire aldersintegrerede stuer med 12-14 børn på hver.
Stillingerne er med opstart hhv. d. 04-08-2025 og d. 18-08-2025.
Vi forventer, at du:
Vi tilbyder kolleger, der er ambitiøse omkring kerneopgaven. Vores hverdag er præget af høj faglighed, og vi er optaget af at skabe et fælles sprog for vores praksis. Vi åbner vores praksis for hinanden og deler gerne viden og kompetencer på tværs i huset. Vores kommunikation med børnene er anerkendende og foregår i øjenhøjde. Vi udforsker, hvordan vi kan inddrage børnenes perspektiver i de daglige aktiviteter.
Vores fællesrum er hjertet i vuggestuen og her er der fx plads til tumlelege, motorikbaner samt sang og musik. Vi elsker at hive trommen frem eller at skrue op for musikken og danse, og vi arbejder altid ud fra princippet om, at krop imiterer krop. Det betyder, at vi er rollemodeller og deltager aktivt, så børnene kan spejle sig i os. Vores skønne grønne legeplads danner ramme for mange læringsmiljøer – fx inden for motorik, natur og sociale kompetencer - og vi nyder udelivets mange muligheder hver dag.
Stillingerne er fastansættelser på 37 timer.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelsen.
Vi forventer, at ansættelsessamtalerne vil blive afholdt fredag d. 4. juli fra kl. 8.30.
Ansøgningsfrist er den 29. juni 2025
Har du spørgsmål til stillingen, kan du skrive til pædagogisk leder Marie Schaarup Andersen på amasc@aarhus.dk.