Teknisk medarbejder, Aarhus Kommunes Biblioteker
Om jobbet:
Aarhus Kommunes Biblioteker søger ny teknisk medarbejder
Du vil blive tilknyttet Team Bygning som står for den daglige drift og vedligehold af bygningen DOKK1 og De lokale biblioteker.
Arbejdsopgaver:
- Drift og vedligehold af byggetekniske installationer, som f.eks. elinstallationer, brugsvandsanlæg, varme, ventilation, køleanlæg, solcelleanlæg, pumper, brandtekniske installationer og bogsorteringsanlæg.
- Reparation og vedligehold af maskiner, værktøj, lifte og andet kørende materiel.
- Rekvirere eksterne håndværkere til div. reparationer og installationer.
- Være med til at sikre, at gældende lovkrav til tekniske installationer overholdes.
- Deltage i bygningens daglige drift og vedligehold, indvendig som udvendig.
- Yde teknisk bistand ved arrangementer, projekter, møder, m.m.
- Deltage ved etablering/flytning af arbejdspladser, kontormiljøer m.m.
- Medvirke til løsning af opgaver på lige fod med det øvrige tekniske personale.
- Deltage i teknisk vagtordning.
- Team Bygnings medarbejdere bærer på lige fod med det øvrige tekniske personale uniform.
- Se lidt billeder fra hverdagen i Team Bygning her.
Din arbejdsplads vil være på henholdsvis Dokk1 og de lokale biblioteker.
Din profil:
Kvalifikationer:
- Har en baggrund som elektriker, automatik fagtekniker, industritekniker eller lignende.
- Har stor erfaring med bygningsinstallationer, automatik og styringer.
- Er vant til at bruge BMS (CTS) og drifts- og vedligeholdelsessystem.
- Er en dygtig og samvittighedsfuld håndværker.
- Er serviceminded og værdsætter et godt samarbejde.
- Har et godt fysisk helbred og et godt humør.
Du refererer til den tekniske servicechef.
Gyldigt kørekort er et krav.
Derfor skal du vælge os:
Aarhus Kommunes Biblioteker består af 18 Lokale biblioteker og 1 Hovedbibliotek, hvoraf Team Bygning står for bygningsdriften og vedligeholdelsen på hovedparten af dem. Team Bygning bistår med hjælp ved arrangementer, flytning af inventar og andet forefalden arbejde på alle bibliotekerne.
Hovedbiblioteket ligger i Dokk1, som er byens store kulturhus på havnen i Aarhus. Foruden Hovedbiblioteket huser Dokk1 også Borgerservice, Stadsarkivet, flere andre kommunale afdelinger, eksterne lejere og et fuldautomatisk parkeringsanlæg med plads til 1.000 biler.
Dokk1 er opdelt i tre ejerlejligheder, hvoraf Aarhus Kommune ejer den ene.
Borgerservice og biblioteket råder over et areal på 17.500 m2, heraf 4.000 m2 til teknik & depot og 500 m2 til ankomstcenter. Team Bygning står for den daglige bygningsdrift og vedligeholdelse i Dokk1.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Lønniveauet er ca. 550.000 kr. årligt inkl. pension og rådighedsvagt afhængig af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37,00
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Gyldigt kørekort er et krav.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konstitueret teknisk servicechef, Mads Hansen på telefon 4185 6694.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 26. august 2022
Vi forventer, at samtaler finder sted i uge 36.
Om os
16716
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere