Da jeg kom hjem fra sygehuset efter operationen, fandt jeg stor trøst i, at min fysioterapeut og min sosu-assistent løftede mig op fra en situation, som på mange måder føltes sårbar og uvant for mig, fordi jeg plejer at være den, der løfter andre. Jeg havde ikke mine vante kræfter og var på smertelindrende medicin – og blev ramt af tanken: Hvorfor skal det her nu ske for mig?” fortæller Flemming Westergaard.

Brænder for at hjælpe andre

Flemming Westergaards liv har for det meste bestået af at hjælpe dem, som har brug for hjælp. Han har været bisidder hos ældre i 20 år og hjulpet dem på vej, brugt sit eget netværk og forsøgt at mindske ældres ensomhed ved at tilbyde en aftensnak. Han har været en ildsjæl hos Ældrerådet og arbejdet for at sikre, at ældre bliver behandlet ordentligt, bliver hørt og får den behandling, de har brug for, så de kan nyde livet på en værdig måde. Derfor er han en mand, der har mange tanker om og holdninger til det danske sundhedssystem. Og han er ikke bange for at sige sin mening, når han hører om ældre, der forsømmes.

Når man selv skal hjælpes

I 2021 blev Flemming selv en af de mange danskere, der fik brug for sundhedsvæsenet og her fik han flere positive oplevelser med på vejen: ”Jeg må sige, at jeg er dybt imponeret over de medarbejdere, sosu-assistenter og fysioterapeuter, der kommer hos mig for at hjælpe mig videre. Det er et godt forløb med en god handleplan, og jeg oplever, at jeg bliver tilbudt træning, rengøring, hjælp til madlavning og anden støtte, så jeg kan komme mig hurtigt. Mest imponerende er det at se, hvordan de mennesker, der hjælper mig på vej, formår at kommunikere sammen om min udvikling og mine behov fra dag til dag. Det er en glæde at opleve, hvordan jeg bliver motiveret til hele tiden at træne mig stærkere i hverdagen, så jeg kan blive selvstændig i mit eget liv. Sosu’erne er dygtige hos Sundhed og Omsorg. Og jeg plejer at sige, at når medarbejderne har det godt, så har de ældre det også godt.”