Leyla sætter dagligt sine to fagligheder i spil i jobbet som sosu-assistent. Hun brænder for den nære relation og omsorgen for mennesker. Mød hende her.
Det at være sosu-assistent handler for mig om at hjælpe mennesker, som ikke kan klare hverdagens gøremål selv. Jeg opbygger relationer og gør en forskel. Der, hvor jeg føler mig hjemme, er med beboerne på et plejehjem. Jeg har mine kollegaer omkring mig med mulighed for sparring. Sådan har jeg et meget tæt forløb med borgerne og opbygger en relation på en anden måde end fx på et sygehus.
Det har været en del af mine overvejelser, at jeg, ved at supplere uddannelsen som pædagogisk assistent med en social- og sundhedsassistentuddannelse, har flere jobmuligheder og er mere sikret i fremtiden jobmæssigt. Jeg kan ikke se mig selv arbejde med andet i min fremtid.
Det er her, mit hjerte er.
Min baggrund som pædagogisk assistent har jeg med mig i min hverdag. Jeg tænker meget over aktiviteter, men også på hvordan man fra livets start skal lære en masse ting og finde sin identitet. Når man så bliver ældre, så består arbejdet i at vedligeholde identitet fx igennem sansning og stimulering.
Jeg havde svært ved at få job som pædagogisk assistent, da uddannelsen ikke var så attraktiv ude i den virkelige verden. Jeg fik i stedet job som praktisk hjælp på et plejehjem, hvor jeg hjalp i køkkenet og underholdt de ældre i fællesstuen. Med tiden blev jeg en større del af plejen, og det blev jeg rigtig glad for. Arbejdet var langt mere end bare at skifte ble. Jeg gjorde en forskel for mennesker, og den tilfredshed, det gav, var et vendepunktet for mig. Så derfor valgte jeg også at uddanne mig til social- og sundhedshjælper.