Om jobbet:
Ældre-og Omsorg Distrikt Midt-vest, Plejehjemmet Hasle, søger en oplæringsvejledervejleder på fuld tid med en faglig baggrund som social- og sundhedsassistent og gerne med oplæringsvejlederuddannelsen
Som oplæringsvejleder skal du besidde høj faglighed, gode formidlingsevner, brænde for vejledning og have lyst til at udvikle og arbejde med læring og undervisningsdifferentiering. Du skal have overblik over plejehjemmets beboere mhp. at tilrettelægge det bedst mulige læringsforløb for den enkelte elev i samarbejde med dine kolleger.
Du vil på Plejehjemmet Hasle indgå i tæt samarbejde med andre oplæringsvejledere i Distrikt Midt-vest.
Stillingsbeskrivelsen for stillingen kan du se via linket: Stillingsbeskrivelse
Vejledning er kerneopgaven i stillingen og du forventes, at skulle vejlede 4 - 6 social- og sundhedselever ad gangen på forskellige uddannelsesniveauer. Derudover modtager vi løbende grundforløbselever i deres virksomhedsforlagte praktikker samt deltagere fra forskellige rekrutterings projekter samt studerende fra bl.a. tandplejeuddannelsen.
Rammerne for vejledningen er beskrevet i Kvalitetsaftalen som du kan se via dette link: Kvalitetsaftale
Det forventes at oplæringsvejlederen følger elevernes skoleoplæringsplaner og har ferie og fri sammen med dem. Derudover følges ”vejledningen om SOSU-elevers mødetid i praktikken” og oplæringsvejlederen er til tider med eleverne i weekendvagt/aftenvagt. Vejledningen kan findes her: Vejledning om mødetid
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Din profil:
Derfor skal du vælge os:
Du skal du vælge os fordi
Hos os vil du finde en masse engagerende og fagligt dygtige kolleger, der alle er stolte af det fællesskab vi har på Hasle. Vi arbejder i tæt tværfagligt samarbejde og hjælper hinanden på tværs af faggrupperne for at sikre at vores beboere er i stand til at klare mest muligt selv.
Personalet på Hasle Plejehjem har alle deltaget i personcentret omsorg et 3 dags kursus som vi arbejder målrettet videre med.
Du vil få en skøn arbejdsplads med plads til forskellighed, masser af humor og ikke mindst en arbejdsplads hvor vi ønsker at dialog og gennemskuelighed i vores arbejde er fælles kerneværdier.
Om plejehjemmet:
I roligt område i Hasle i det nordvestlige Aarhus ligger Hasle Plejehjem med 36 lyse og velindrettede 1-rums boliger. Den kulturelle mangfoldighed som er kendetegnet ved området, er også kendetegnet for plejehjemmets beboer-og medarbejdersammensætning. Det giver mange gode snakke om, hvad vi hver især har med i bagagen og vi er særligt gode til at hjælpe hinanden med at forstå de forskellige kulturer og vaner, som naturligvis flytter med, når man flytter på plejehjem.
På Hasle tager vi hver dag afsæt i den enkelte beboers ønsker og behov for dagen. Vi er optaget af at opbygge en god relation, og vi gør meget ud af at imødekomme og forstå det, den enkelte har med sig.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. august 2025 eller efter aftale
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Jane Thøgersen på tlf 41859993 eller Uddannelseskonsulent Inga Christiansen tlf. 29203915
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 20. juni 2025
Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 26
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.